Mødedato: 27.04.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Endelig godkendelse af Vision for Laplandskvarteret

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget godkender den endelig version af "Vision for Laplandskvarteret"

Problemstilling

Lokaludvalget skal beslutte, om den endelige version af "Vision for Laplandskvarteret" kan godkendes. 

"Vision for Laplandskvarteret" er blevet til på baggrund af Lokaludvalgets arbejde med kvarteret de sidste par år, samt den inddragelse af kvarterets aktører, som har fundet sted i den forbindelse. 

Lokaludvalget godkendte i januar 2023 første udkast af visionen, som blev præsenteret for kvarterets aktører d. 20. marts. Her blev givet kommentarer og nye input til visionen, som sekretariatet efterfølgende har integreret i udkastet. 

Lokaludvalget skal derfor beslutte, om visionen kan endeligt godkendes og trykkes i fysiske eksemplarer.

Der kan stadig forekomme layoutmæssige redigeringer af udkastet. 

Lokaludvalget afsatte i januar 2023 midler til tryk af visionen. 

Løsning

Lokaludvalget godkender det endelige udkast til "Vision for Laplandskvarteret". 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Sekretariatet bestiller tryk af "Vision for Laplandskvarteret". 

Beslutning

Visionen for Laplandskvarteret blev godkendt uden afstemning.
Til top