Mødedato: 27.02.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse: Afrapportering fra ad hoc gruppen for demokrati

Se alle bilag
  • Indstilling

    Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

    1. at lokaludvalget tager demokratigruppens afrapportering til efterretning,
    2. at lokaludvalget beslutter at demokratigruppen fortsætter, og
    3. at lokaludvalget vedtager nyt kommissorium for demokratigruppen

    Problemstilling

    På lokaludvalgsmødet den 13. december 2018 nedsatte Amager Øst Lokaludvalg en ad-hoc gruppe til at udvikle forslag til et styrket samarbejde mellem borgerne i bydelen og lokaludvalget.

    Demokratigruppen har bl.a. set på,

    • hvordan flere borgere kan inddrages i høringsprocedurer og lokaludvalgets beslutninger
    • hvordan flere borgere kan motiveres til selv at tage initiativer og stille forslag til lokaludvalget
    • hvordan flere borgere kan motiveres til at søge puljepenge til egne projekter
    • om lokaludvalget kan udvikles til en platform for tværgående initiativer i bydelen
    • at identificere målgrupper, som er svagt repræsenteret i lokaldemokratiet
    • at initiere debatter med lokaludvalget om nye initiativer til fremme af lokaldemokratiet

    Gruppen har mødtes cirka en gang om måneden og drøftet lokaludvalgets tilgang til borgerinddragelse og lokaludvalgets demokratiske opdrag.

     

    Demokratigruppen har bestået af Ole Meldgaard, Tom Christensen, Iben Lindemark og Ole Pedersen. Disse 4 medlemmer har tilkendegivet, at de fortsat ønsker at deltage i gruppen, og har udarbejdet et nyt kommissorium for gruppens arbejde.

     

    Demokratigruppens afrapportering af det analysearbejde og den dialog, der er foregået i gruppen er vedlagt som bilag - notatet Borgerdialog og lokaldemokrati. Notatets formål er primært at tjene til inspiration for lokaludvalgets medlemmer og arbejdsgrupper og dernæst at fungere som platform for gruppens videre arbejde. 

     

    Gruppen opfordrer desuden til at lokaludvalgets medlemmer og suppleanter træder ind i gruppen, og ser også gerne at andre interesserede borgere deltager. 

    Løsning

    Lokaludvalget drøfter afrapportering fra demokratigruppen samt tager denne til efterretning, at lokaludvalget beslutter at demokratigruppen fortsætter, og at lokaludvalget vedtager nyt kommissorium for demokratigruppen.

    Økonomi

    Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

     

  • Beslutning

    Lokaludvalget tog demokratigruppens afrapportering til efterretning.

    Indstillingens 2. at-punkt blev vedtaget uden afstemning.

    Der blev stillet forslag om at pkt. 2 og 3 blev taget ud af kommissoriet. Lokaludvalget stemte om forslaget.

    For at punkt 2 udgår af kommissoriet stemte: Nicki Wassmann Brøchner og Jens William Grav. 

    Imod at punkt 2 udgår stemte: Frank Lambert, Rene Steinvig, Tom Christensen, Ole Pedersen, Bo Jensen, Hanne Kusiak, Marianne Moegreen, Rune Solvang, Iben Lindemark, Hans Møller, Ole Meldgaard, Trine Hertz, Benthe Isborg, Nanna Tofte, Keith Gray, Lasse Rossen, Rasmus Steenberger, Susanne Møller.

    Undlod at stemme: Martin Hein, Bente Lildballe, Randi Sørensen.

    Punkt 2 udgår ikke.

    For at punkt 3 udgår af kommissoriet stemte: Nicki Wassmann Brøchner og Jens William Grav. 

    Imod at punkt 2 udgår stemte: Frank Lambert, Rene Steinvig, Tom Christensen, Ole Pedersen, Bo Jensen, Hanne Kusiak, Marianne Moegreen, Rune Solvang, Iben Lindemark, Hans Møller, Ole Meldgaard, Trine Hertz, Benthe Isborg, Nanna Tofte, Keith Gray, Lasse Rossen, Rasmus Steenberger, Susanne Møller.

    Undlod at stemme: Martin Hein, Bente Lildballe, Randi Sørensen.

    Punkt 3 udgår ikke.

    Kommissoriet blev dermed vedtaget som indstillet.

     

    Til top