Mødedato: 27.02.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Tirsdagsbarok 2020

Amager Klassisk søger om støtte til Tirsdagsbarok 2020

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 15.000 kr til Tirsdagsbarok 2020. 

Problemstilling

På vegne af Amager Klassisk har Lucas Eiby Seidenfaden ansøgt om 15.000 kr. i støtte til ”Tirsdagsbarok 2020”. Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 120.200 kr.

Tirsdagsbarok 2020 er fire klassiske koncerter i Glassalen i Kvarterhuset. Der forventes 50 deltagere pr. koncert, som afholdes i marts, maj, september og november. Målgruppen er unge, gamle og familier. Ansøger forsøger at appellere bredt med klassisk musik, som ofte er til en snæver målgruppe. 

Der er ingen kontant egenfinansiering, men der lægges mange frivillige timer.  Kvarterhuset stiller salen til rådighed og finansierer en afvikler. 

Der er søgt støtte fra en række fonde samt Københavns Musikudvalg. Statens Kunstfond har støttet Amager Klassisk's aktiviteter i 2020 med 30.000 kr. hvoraf halvdelen går til Tirsdagsbarok. 

Amager Klassisk modtog i januar 2019 10.000 kr til afvikling af Tirsdagsbarok 2019. I 2018 modtog ansøger støtte til Morgenmadskoncerten 10.000 kr. og Actus Tragicus - Allehelgensaften i musik 5.000 kr (ansøgt om 10.000). 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.000 kr.

Det er arrangementer af høj faglig kvalitet, projektet har en god medfinansiering, og foreningen lægger et stort frivilligt arbejde i at formidle klassisk musik på en folkelig og mere afslappet måde. Desuden markedsføres projektet bredt.

Økonomi

Der er søgt om 15.000 kr. af 2020-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 15.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 24. december 2020.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.000 kr.

Til top