Forslag til valggrupper til opstillingsmødet den 4. marts 2014
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager forslag til valggrupper på opstillingsmødet den 4. marts 2014.
Problemstilling
Den 4. marts 2014 er der opstillingsmøde til Amager Øst Lokaludvalg.
Det afgående lokaludvalg kan fremlægge et forslag til fordeling af pladser på områder og i antal. Opstillingsmødet træffer ved almindeligt stemmeflertal den endelige beslutning om, hvilke interesseområder, der skal repræsenteres i lokaludvalget, samt den antalsmæssige fordeling af pladser på områder.
Det er kun de tilmeldte repræsentanter for foreninger, der kan stemme.
Der er i den kommende periode 8 partipolitiske medlemspladser i lokaludvalget. Dette giver 15 foreningsmedlemspladser, hvortil der er valg.
Tovholdergruppen stiller forslag om tre valggrupper og fordeling af pladser:
1) Idræt, fritid og kultur = 5 medlemmer
2) Bolig, Miljø og Erhverv = 5 medlemmer
3) Børn, Unge, Ældre, Social, Sundhed og Integration = 5 medlemmer
Løsning
Økonomi
Beslutning
For ændringsforslaget stemte: Per Lönn-Christensen, Steen Olesen, Ib Wendrup, Jens Green Jensen, Anne Duus.
De resterende stemte imod.
Ændringsforslaget bvlev dermed forkastet og indstillingen godkendt.