Mødedato: 27.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2008

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit høringssvar til Høring: Forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2008 – implementering af anlægsprojekter pr. 2013 på baggrund af indstillingen fra Miljø & Plan arbejdsgruppen.

Problemstilling

Høringsperiode: 09.01.2014 til 09.03.2014

Københavns Kommune har udarbejdet et tillæg til den gældende spildevandsplan 2008. Formålet med planen er at muliggøre gennemførelsen af en række kloakprojekter, som af forskellige årsager presser sig på. Plantillægget indeholder en revision af plangrundlaget i den gældende spildevandsplan 2008, når det gælder skybrudssikring af byen og fremtidssikring af kloakkens funktion. Derudover muliggør tillægget en række konkrete projekter for håndtering af regnvand og spildevand, med særligt fokus på klimatilpasningsprojekter til opstart i 2014.

Anlægsprojekterne dækker over:
• Afløbssystemet (kloakeringsprojekter ifm. byudvikling og fornyelse)
• Badevand
• Miljøkvalitet
• Skybrudssikring (HOFOR og Københavns Kommune)
• Fremtidssikring af kloakken

Konkrete projekter i Amager Øst:
• Afløbssystemet
    - Byudviklingsprojekter: Kloakering af Krimsvej 
    - Fornyelsesprojekter: Etablering af ny pumpestation på Kløvermarksvej (skal erstatte den eksisterende, der er nedslidt)
• Skybrudssikring
    - KK-Projekt: Etablering af skybrudsvej i sammenhæng med cykelsupersti i Amagerbanens tracé ml. Lergravsvej og Prags Boulevard

Projekterne kan have betydning for de berørte lodsejere ift. arealerhvervelse, midlertidig rådighedsindskrænkning og gener m.m.

Miljø & Plan Arbejdsgruppen har drøftet høringen på sit møde den 5. februar 2014 og tovholder har derefter udarbejdet et udkast til høringssvar.

Da høringsmaterialet er meget omfangsrigt er kun vedlagt den del af forslaget, der vedrører projekter i Amager Øst. Det samlede materiale kan findes på: http://blivhoert.kk.dk/hoering/spildevandsplantill-g-nr-3

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til Høring: Forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2008 – implementering af anlægsprojekter pr. 2013 på baggrund af indstillingen fra Miljø & Plan arbejdsgruppen.

Videre proces

Sekretariatet indsender det vedtagne høringssvar via blivhoert.dk (http://blivhoert.kk.dk/hoering/spildevandsplantill-g-nr-3) senest 09.03.2014

Beslutning

Rune Solvang og Jan Kyrsting ønskede følgende udtalelse til afstemning:

"Amager Øst Lokaludvalg mener ikke, at det er i orden at cykelstierne bliver oversvømmet ved skybrud".

Der blev stemt om ændringsforslaget.

For ændringsforslaget stemte: Michael Bagge Kuehn, Hans Jørgen Møller, Rune Solvang, Jan Kyrsting.

Imod ændringsforslaget stemte: Casper Mortensen, Steen Olesen, Ib Wendrup, Jens Green Jensen, Søren Albek, Karl Vogt Nielsen, Käte Hommelgaard, Svend Aage Sørensen, Randi Sørensen, Lars Berg Schovsbo, Lasse Rossen, Jens William Grav, Martin Duus, Anne Duus, Eva Damgaard, Ole Meldgaard, Ole Pedersen.

Følgende undlod at stemme: Per Lönn-Christensen.

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget. Rune Solvang bad om, at en mindretalsudtalelse - som afpejler ovenstående synspunkt - bliver indarbejdet i høringssvaret. 
 
Sekretariatet indsender høringssvaret til Teknik-og Miljøforvaltningen.
 
Til top