B-sag: Ansøgning om lokalt klimatopmøde
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget godkender ansøgningen til et lokalt klimatopmøde.
Problemstilling
Med Budget 2023 blev det vedtaget, at der skal afholdes tre lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København i forbindelse med den nye Klimaplan 2035.
På lokaludvalgsmødet den 25. maj 2023 blev det besluttet, at Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg i samarbejde med Miljøpunkt Amager udarbejder en ansøgning om at blive vært for et lokalt klimatopmøde i 2024.
Miljøpunkt Amager har udarbejdet en ansøgning på vegne af de to lokaludvalg. Ansøgningen har været sendt ud til den fælles arbejdsgruppe om topmødet mellem de to lokaludvalg, samt Miljø og Klima arbejdsgruppen, som har haft mulighed for at kommentere og komme med ændringsforslag. Tovholdergruppen har også haft mulighed for at kommentere ansøgningen.
Tidsfristen for at indsende ansøgningen til Teknik- og Miljøforvaltningen er den 27. oktober.
Den korte tidsfrist betyder, at der ikke kan laves større ændringer til ansøgningen. Ønskes der større ændringer til ansøgningen, vil det i realiteten betyde at vi vælger ikke at deltage i ansøgningen, da disse ændringer også skal godkendes af Amager Vest Lokaludvalg inden for fristen og det næppe vil være muligt.
Bilag: Da ansøgningen endnu ikke er sendt, offentliggøres bilaget ikke, men sendes pr. mail til lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget godkender ansøgningens ordlyd uændret og ansøgning sendes til Teknik- og miljøforvaltningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Miljøpunkt Amager sender ansøgningen om et lokalt klimatopmøde til Teknik- og Miljøforvaltningen. Herefter skal forvaltningen vælge, hvilke bydele der får tildelt klimatopmødet mellem de indkomne ansøgninger.