Mødedato: 26.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Landsbyskolen, Engvej 135, 2300 København S

Status på lokaludvalgets puljemidler

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2017 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.457.000 (tallet korrigeret 28.2.) i puljemidler til brug for netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 15. december 2016 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2017:

Tilskud til Miljøpunkt Amager 600.000
Borgerinddragelsespuljen 50.000
Ama'røsten udgivelse 2017 herunder tryk, layout og omdeling 330.000
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter 1.527.000

Til og med lokaludvalgsmødet i september 2017 er der bevilget 971.848 kr. til eksterne ansøgninger og 404.475 kr. til egne projekter af de 1.477.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2017. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler oktober 2017" samt "Egne projekter oktober 2017" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2017. Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 369.125 kr. til 6 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt 48.000 kr.

Såfremt alle indstillinger til dette møde følges, vil der være 101.703 kr. tilbage i bydelspuljen til resten af året (dertil kommer evt. mindreforbrug i egne og eksterne projekter).

Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2017.

Der er desuden søgt om 100.000 kr. af 2018-puljemidlerne til to eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 60.000 kr.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top