Mødedato: 26.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Landsbyskolen, Engvej 135, 2300 København S

Vedtagelse af reaktion på henvendelse fra puljeansøger

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg beslutter et eventuelt svar på henvendelse fra puljeansøger i sagen vedr. ansøgning om støtte til "Powwow om bæredygtighed og dannelse".

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg behandlede på dets møde den 28. september 2017 ansøgning fra den Grønne Friskole om økonomisk støtte til projektet "Powwow om bæredygtighed og dannelse". Amager Øst Lokaludvalg besluttede uden afstemning at undlade at støtte projektet med den begrundelse at "det er en intern aktivitet  for skolelærere og andre professionelle interessenter, som ikke har egentlig relevans for bydelen og ingen relevant lokal forankring".

Ansøger har efterfølgende henvendt sig til lokaludvalget med en kritik af beslutningen og afslagsbegrundelsen. 

Formand Ole Pedersen har efterfølgende bedt sekretariatet om at fremsende henvendelsen til Amager Øst Lokaludvalg til orientering, samt at sagen blev sat til drøftelse på de kommende arbejdsgruppemøder i hhv. BIFUK-arbejdsgruppen og Miljø- og Plan arbejdsgruppen.

Arbejdsgrupperne BIFUK og Miljø- og Plan har på deres arbejdsgruppemøder i oktober drøftet henvendelsen. Arbejdsgrupperne er er uenige om hvordan lokaludvalget bør svare på henvendelsen hvorfor formanden for Amager Øst Lokaludvalg har ønsket spørgsmålet afgjort i lokaludvalget.

Sekretariatsbemærkning: Sekretariatet gør opmærksom på, at sagen ikke kan genbehandles ligesom afslagsbegrundelsen som vedtaget på lokaludvalgets møde den 28. september og fremsendt til ansøger den 29. september er endelig og ikke kan ændres i forbindelse med et eventuelt svar til ansøger.

 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen og beslutter et eventuelt svar til ansøger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Sekretariatet vil på baggrund af beslutningen i lokaludvalget udarbejde en eventuel besvarelse til ansøger.

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg besluttede efter afsteminng at bemyndige formandsskabet til at udarbejde et svar i sagen på baggrund af de på mødet faldne bemærkninger.

For forslaget om at bemyndige formandsskabet til at udarbejde et svar i sagen stemte:

Lasse Rossen, Martin Hein, Sten Lykkebo, Ib Wendrup, Käte Hommelgaard, Iben Lindemark, Eva Damgaard, Sten Olesen, Sven Løntoft, Rune Solvang, Karl Vogt-Nielsen, Svenb-Åge Sørensen, Winnie Lundgreen, Ole Melgaard, Carsten Sahl Mortensen.

Følgende undlod at stemme: Ole Pedersen, Bo Jensen

Til top