Mødedato: 26.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Landsbyskolen, Engvej 135, 2300 København S

Udpegning af steder hvor bilparkering kan nedlægges til fordel for cykelparkering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

1. At Amager ØSt Lokaludvalg drøfter sagen

2. At Amager Øst Lokaludvalg meddeler forvaltningen, at lokaludvalget foreslår, at der nedlægges parkeringspladser og oprettes cykelparkering på Strandlodsvej foran bebyggelsen som huser Kvickly og Fakta.

3. At Amager Øst Lokaludvalg meddeler forvaltningen, at lokaludvalget foreslår, at der nedlægges parkeringspladser og oprettes cykelparkering på Kirkegårdsvej foran Netto

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har den 4. oktober modtaget henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. omdannelse af bilparkeringspladser til cykelparkeringspladser.

Forvaltningen opfordrer Amager Øst Lokaludvalg til at komme med forslag til om der er konkrete steder i Amager Øst hvor lokaludvalget mener, der kan nedlægges bilparkeringspladser og oprettes cykelparkeringspladser i stedet. Forespørgslen er en del af et større politisk vedtaget projekt, hvor der i København samlet set skal nedlægges 45 bilparkeringspladser, der skal erstattes med cykelparkering. Hovedparten af stederne er allerede fundet, men der mangler 7 parkeringspladser (i hele København)  uden for betalingszonerne. forvaltningen kontakter lokaludvalget med henblik på at give lokaludvalget mulighed for at pege på hvor i bydelen der kan være steder, der er relevante for projektet.

Løsning

Miljø og Plan arbejdsgruppen har drøftet sagen på dets møde den 11. oktober 2017. Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for mere cykelparkering på Strandlodsvej og på Kirkegårdsvej. På begge lokaliteter er der tale om steder hvor der i dag er uhensigtsmæssig cykelparkering på fortovene. Via projekterne kan den eksisterende cykelparkering flyttes fra fortorv til vej hvilket dels vil øge mobiliteten for gående på fortorvet og dels vil skabe mulighed for flere cykelparkeringspladser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg godkendte uden afstemning, at lokaludvalget foreslår forvaltningen, at der kan nedlægges bilparkeringspladser og oprettes cykelparkeringspladser på Strandlodsvej foran Kvickly/Fakta. I forhold til indstillingen præciseres det, at de parkeringspladser, der kan nedlægges er de, der er tættest på lysreguleringen Strandlodsvej/Lergravsvej, samt at der bør oprettes tidsbegrænset parkering i dagtimerne på de øvrige parkeringspladser på Strandlodsvej foran Kvickly/Fakta.

Amager Øst Lokaludvalg godkendte uden afstemning, at lokaludvalget foreslår forvaltningen, at der nedlægges bilparkeringspladser og oprettes cykelparkeringspladser på Kirkegårdsvej foran Netto.

Til top