Mødedato: 26.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Nordøstamager Skole, Holmbladsgade 113

Beslutning: Oprettelse af digitalt erhvervspanel for Amager Øst og Vest

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget godkender forslag om at oprette et erhvervspanel for erhvervsvirksomhederne i Amager Vest og Øst samt bevilger 5.500 kr. af bydelspuljen til udsendelse og kommunikation. 

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalgs erhvervsgruppe har været i dialog med repræsentanter for Amager Vest lokaludvalg og det lokale erhvervsliv om ønsket om at komme i tættere dialog med erhvervslivet på Amager. 

Derfor foreslås, at der oprettes et erhvervspanel på samme måde som vi i forvejen har borgerpaneler, hvor alle lokale virksomheder opfordres at stille sig til rådighed for spørgsmål fra lokaludvalgene. Et sådan digitalt erhvervspanel kan f.eks. bruges, når lokaludvalgene f.eks. skal svare på høringer som Københavns Kommunes erhvervsstrategi eller ifm. trafikplan Amager. At inddrage erhvervet gennem et digitalt borgerpanel giver god mening, da det lokale erhvervsliv ikke nødvendigvis bor i bydelen og ofte har meget travlt og derfor har svært ved at møde op til f.eks. et borgermøde.

Oprettelse af erhvervspanelet sker ved at udsende en invitation i e-boks til alle cvr-registrerede virksomheder i begge bydele - se vedlagte udkast til invitation.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag om at oprette et erhvervspanel for erhvervsvirksomhederne i Amager Vest og Øst samt bevilger 5.500 kr. af bydelspuljen til udsendelsen. 

Det forudsættes at lokaludvalget får spørgsmålene til godkendelse, inden der udsendes undersøgelser til erhvervspanelet, lige som det er tilfældet med borgerpanelet.

Økonomi

En udsendelse til alle virksomheder i øst og vest vil koste i alt 10.000 kr. Udgiften deles mellem de to lokaludvalg.

Der afsættes 5.000 kr. til udsendelse og 500 kr. til annoncering på facebook fra bydelspuljen.

Til top