Mødedato: 26.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Nordøstamager Skole, Holmbladsgade 113

B-sag: Naboorientering - Dispensationsansøgning vedr. Prags Boulevard 94

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget ikke sender kommentarer vedr. naboorienteringen.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en naboorientering vedr. et byggeri i lokalplanområdet Ved Amagerbanen Nord, Prags Boulevard 94.

Der søges om dispensation til at hæve terrænet i gårdrummet for at skabe bedre sammenhæng mellem gårdrum og byplads, bedre tilgængelighed fra boliger og udearealer i gårdrummet, bedre solmæssige forhold og minimering af længden på nedkørselsrampen til parkeringskælderen.

Derudover søges der om dispensation til at udforme to bygningsudsnit med lodret facade på øverste etage uden taghældning i tråd med illustrationerne af projektet i lokalplanens redegørelse. Der søges om dispensation til, at to bygninger har en lavere taghældning end de 35 grader, der er fastlagt i lokalplanen.

Forvaltningens anbefaling

Teknik- og miljøforvaltningen anbefaler, at der gives dispensation til det der er ansøgt om. Det begrundes bl.a. med, at en hævet terrænkote i gårdrummet vil sikre, at vand ved en skybrudshændelse ikke løber direkte ind i gårdrummet, og at bygningerne i det indre af området Ved Amagerbanen Nord fortsat er karakteriseret ved taghældninger, og at det takkede udtryk i den ene bygning er overholdt, selvom taghældningen er lavere.

Løsning

PET arbejdsgruppen har drøftet sagen og indstiller, at lokaludvalget ikke sender bemærkninger til forvaltningen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Høringsfristen er den 3. oktober. 2024.

Til top