Mødedato: 26.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Nordøstamager Skole, Holmbladsgade 113

B-sag: Svar på henvendelse fra Danmark Naturfredningsforening vedr. havneudvikling

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet vedr. havnens udvikling som beskrevet under Løsning. 

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har fået en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet, som spørger om lokaludvalget vil være med til at drøfte et udspil om den fremtidige anvendelse af havnen. De mener ikke, at der har været tilstrækkelig inddragelse fra By & Havns side vedr. den nye zoneplan for havnens fremtidige anvendelse.

Løsning

Miljø og Klima-arbejdsgruppen og Børn, Idræt, Fritid, Ungdom og Kultur (BIFUK)-arbejdsgruppen har drøftet henvendelsen og indstiller, at lokaludvalget ikke deltager i udarbejdelse af udspillet, men vil være interesseret i at drøfte havnens udvikling, såfremt DN og Friluftsrådet afholder en konference herom.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet sender et svar til Danmarks Naturfredningsforening hurtigst muligt efter lokaludvalgsmødet.

Til top