Mødedato: 26.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om Københavns Kommunes Budget for 2014

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Et flertal af Borgerrepræsentationen vedtog den 12. september budget for Københavns Kommune 2014.
Overskriften for Budgetforliget er: Stærke skoler, billige boliger og bedre forhold for de udsatte.

Der er i budgetforliget afsat 1,32 mia. kr. til de københavnske folkeskoler over 4 år. Det gælder blandt andet nye spor og helhedsrenovering af Christianshavns skole og Grøndalsvængets Skole, en ny skole i Ørestad Syd og implementering af den nye skolereform.
  • 380 mio. kr. over fire år til initiativer på socialområdet for udsatte børn og unge, borgere med handicap eller sindslidelse, stofmisbrugere, hjemløse og fattige ældre.
  • 128 mio. kr. til investeringer i bedre idrætsfaciliteter, blandt andet kunstgræsbaner og to nye skoleidrætshaller i Energicenter Voldparken og Lundehusskolen.
  • 40 mio. kr. til nye bycykler og 50 mio. kr. til en cykelpakke, der blandt andet går til nye cykelstier, cykelparkering og cykeloprydning.
  • 200 mio. kr. til 640 nye, almene familieboliger og 605 nye ungdomsboliger.
  • 200 mio. til et afgreningskammer på Cityringen for metro til Sydhavn.
  • 142. mio. kr. over fire år til en sundhedspakke, der blandt andet skal sikre et sammenhængende patientforløb fra første lægebesøg til genoptræning samt ekstra besøg fra sundhedsplejen hos udsatte børnefamilier.
  • de samlede anlægsinvesteringer er på 11,5 mia. kr. over fire år i Budget14 til blandt andet skoler, daginstitutioner og almene boliger er med til at skabe 13.800 arbejdspladser. Hertil kommer investeringer i bedre forhold for erhvervslivet og en mere vækstorienteret beskæftigelsesindsats.
Et afsnit i budgetforliget har overskriften: Alle skal med på Amager. Dette afsnit indeholder projekter for ialt 438 mio. kr. til Amager i 2014 til 2017.
Et udvalg af projekterne er: 

-Drift af Havnebad, Islands Brygge
-Cykelsti, Københavnerruten
-Frankrigsgade Svømmehal, forbedring af handicapforhold
-Etablering af Kornblomstparken
-Musiktorvet
-Sundby Kunstgræsbane
-Støjdæmpende asfalt på Røde Mellemvej
-Cykelsti, Indre ringrute
-Ny 3 sporet skole i Ørestad Syd. 
-Ekstra daginstitutionspladser

I Amager Øst er projekterne:
  1. Musiktorvet: Overdækning af Musiktorvet. Ialt 11 mio.
  2. Frankrigsgade Svømmehal, ialt 1.8 mill.
  3. Gerbrandskolen, ialt 1 mill.
  4. Cykelpakken:
    Christmas Møllers Plads - Ved Amagerbanen: Etablering af dobbelrettet cykelsti langs den østlige del af Uplandsgade, fra Christianshavnsruten gennem Kløvermarken til krydsningen af Uplandsgade ved Ved Amagerbanen. Muligvis bedre krydsning ved Vermlandsgade og Prags Boulevard/Ved Amagerbanen.
    Amagerruten Syd: Fortssættelse af Amager Cykelrute. Finansiering af sti fra H/F Strandbo til komunegrænsen. Strækningen frem til H/F Strandbo er finansieret med budget 2012.

Bilag 1 - Aftaletekst vedlægges separat. Øvrige bilag vedlægges selve dagsordenspunktet.

 

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning
Til top