Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. Spaniensgade 7-9

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at der sendes henvendelse til Borgmester Ninna Hedeager Olsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende nabohøring i Spaniensgade.

Problemstilling

Lokaludvalgets sekretariat er blevet opmærksom på, at lokaludvalget ikke er blevet hørt i forbindelse med en naboorientering om dispensation fra lokalplan nr. 196 "Lyongade" til byggeri af ungdomsboliger på Spaniensgade 7-9.

Lokaludvalget har i et halvt år arbejdet med utidssvarende lokalplaner, herunder området omkring Spaniensgade. Sekretariatet har i den forbindelse henvendt sig til forvaltningen, da lokaludvalget er meget optaget af, hvordan der byudvikles i den eksisterende by.

Løsning

Lokaludvalget vil gerne gøre opmærksom på sine synspunkter vedr. byggeriet i Spaniensgade og synes ikke, det er tilfredsstillende, at høringen ikke er sendt til lokaludvalget.

Det indstilles derfor, at der rettes henvendelse til Borgmester Ninna Hedeager Olsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende nabohøring i Spaniensgade.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at slette afsnit om parkeringsnorm linje 25-27. Forslaget blev godkendt uden afstemning.

Der blev stillet forslag til om at ændre linje 21-22 til "at der fortsat skal være værksteder i gadeplan. Forslaget blev godkendt uden afstemning.

Høringssvaret blev derefter godkendt med de nævnte ændringer.

Til top