Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Projektpakke 2022 for klimatilpasnings- og skybrudsprojekter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. udkast til projektpakke 2022 for klimatilpasnings- og skybrudsprojekter

Problemstilling

Lokaludvalget har den 10. juli 2021 modtaget høring vedr. udkast til projektpakke 2022 for klimatilpasnings- og skybrudsprojekter. Høringsfristen er den 1. september 2021.

Udkastet til projektpakken indeholder i år syv projekter, beliggende i bydelene Nørrebro, Bispebjerg, Østerbro og Valby. Udkastet indeholder således ingen projekter i Amager Øst bydel.

Projektpakken for klimatilpasnings- og skybrudsprojekter er sendt i høring af Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Klimatilpasning Nord, Vest og Øst. Projektpakke 2022 skal forventeligt behandles af Teknik- og Miljøudvalget i november 2021 og herefter af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Løsning

PET-arbejdsgruppen og MK-arbejdsgruppen har drøftet høringen på deres møder den 11. og 12. august samt udarbejdet bilagte udkast til høringssvar.

MK og PET anbefaler, at der fremsendes et høringssvar fra lokaludvalget, der er identisk med det høringssvar, der blev fremsendt til projektpakke 2021, da lokaludvalgets ønske om klimatilpasnings- og skybrudssikring fortsat er uændret.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender det vedtagne høringssvar umiddelbart efter lokaludvalgsmødet.

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt uden afstemning.
Til top