Puljeansøgning: 24 Hemmeligheder
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 60.000 kr. til ”24 Hemmeligheder”
Problemstilling
På vegne af Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama'r har Henriette Kudsk søgt om 66.000 kr. i støtte til ”24 Hemmeligheder”.
24 Hemmeligheder er en interaktiv tværkunstnerisk udstilling der afholdes fra d. 27. november til 21. december. Målgruppen er børn, unge og borgere. Der forventes 3.000 deltagere.
24 kunstnere indretter hver 24 forskellige fysiske steder i en hemmelig kalender. Kunstnerne er scenografer, lydkunstnere, komponister, billedkunstnere, forfattere, fotografer, musikere og dukkemagere og det hele bindes sammen af begreberne jul, vintersolhverv, genfødsel, vendepunkt, fornyelse og forandring. Fra Amager Øst er Skolen ved Amagerbro, Skolen ved Sundet og Lergravsparkens skole med.
Samarbejdspartnere: Byens Plantetorv Mødrehjælpen, Vertigo, Dansk Hulebyg, Fotograf Thue Petersen, Hverdagsaktivisterne, Kulturpiloterne, Cph Volunteers, Kvarterhuset, Amagerbro Helhedsplan og Urbanplanen.
Det er femte gang projektet afholdes. Lokaludvalget har støttet med 70.000 kr. i 2015, 60.000 kr. i 2016, 48.150 i juni 2017 og 60.000 kr. i 2019. Evaluering fra 2019 læses her: https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/sites/amageroestlokaludvalg.testkkm…
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 649.459 kr. Der er ligeledes søgt 66.000 kr. i Amager Vest. ZeBU og BKA egenfinansierer hver med 50.000 kr. Billetindtægter beløber sig til 145.000 kr.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 60.000 kr.
Begrundelse: Det er et godt og professionelt projekt med mange samarbejdspartnere, der tiltrækker mange børnefamilier. Godt med aktiviteter i julemånederne. Der er en stor løndel til de kunstnere og teknikere, hvilket er forståeligt pga. de mange deltagende kunstnere og nødvendigheden af løbende vedligehold under udstillingsperioden. Der indstilles til støtte på 60.000 kr. i lighed med støtten i 2019.
Økonomi
Der er søgt om 66.000 kr. af 2021-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 60.000 kr.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. december.
Beslutning
Der blev stillet forslag om at støtte med det fulde beløb, 66.000 kr.
Lokaludvalget stemte om forslaget.
For stemte: Bente Lildballe.
Imod stemte: Marianne Moegreen, Ole Pedersen, Frank Lambert, Rune Solvang, Peter Kjær Kristensen, Ole Meldgaard, Martin Hein, Felicia Fock, Jørgen Mark Pedersen, Rene Steinvig, Sven Løntoft, Käte Hommelgaard, Ane Jette Thomsen, Lasse Rossen, Randi Sørensen, Keith Gray, Johnny Jordan, Susanne Møller.
Ingen undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.
Indstillingen blev derefter vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 60.000 kr.
Det blev foreslået at lokaludvalget besøger udstillingen i år.