Mødedato: 26.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om cykelrute langs Amagerbanen med fokus på projektets erfaringer med "Direkte Borgerinddragelse"

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

2. At Amager Øst Lokaludvalg på baggrund af orienteringen drøfter, hvorvidt metoden med "Direkte Borgerinddragelse" er anvendelig i lokaludvalgsregi, og i hvilken type sager lokaludvalget kan forestille sig at arbejde med direkte borgerinddragelse.  

Problemstilling

På mødet vil Lise Fuhrmann samt to nyansatte medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen orientere om fremdriften i projektet. Fokus for orienteringen vil være deres erfaring med at lave "Direkte Borgerinddragelse" blandt de beboere og øvrige interessenter, der er bosiddende langs den planlagte cykelrute.  

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter, hvorvidt metoden med "Direkte Borgerinddragelse" er relevant i en lokaludvalgssammenhæng.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Formanden opfordrede til et tæt samarbejde med forvaltningen og gav udtryk for at lokaludvalget gerne vil indgå i den følgegruppe, der oprettes i forbindelse med projektet.

Lokaludvalget drøftede kort metoden.
Til top