Mødedato: 26.01.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Rødegård - lokalplanforslag

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget høring vedr. lokalplanforslag Rødegård. Høringsfristen er den 24. februar 2017.

Lokalplanens formål er at gøre det muligt at fjerne de eksisterende lave bygninger, der i dag huser et islamisk kulturcenter, og opføre en ny bygning til det islamiske kulturcenter samt etablere ca. 38 ungdomsboliger. Bygningen ønskes opført på hjørnet af Moselgade og Øresundsvej indpasset i den eksisterende karré og udformet i sammenhæng med kvarterets materialer og farver.

Byggeønsket er i overensstemmelse med princippet om randbebyggelse i den eksisterende lokalplan nr. 196 ”Lyongade”, men projektets bebyggelsesprocent og friarealprocent er ikke i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan. Projektet forudsætter derfor en ny lokalplan.

Projektet er i overensstemmelse med Kommuneplan 2015, der tillader, at bebyggelses- og friarealprocenter kan fraviges ved nybyggeri, der udføres som huludfyldning eller afrundning af randbebyggelse, og såfremt de ubebyggede arealer og kvarterets helhedspræg vurderes at være tilfredsstillende.

Løsning

Miljø- og plan arbejdsgruppen har drøftet høringen og finder at der er tale om et godt projekt, der er til gavn for bydelen og udvalget finder ikke umiddelbart, at der er nogle problematikker forbundet med projektet. Arbejdsgruppen indstiller i forlængelse heraf, at der kun afholdes borgermøde hvis borgere i området henvender sig herom.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Miljø- og Plan arbejdsgruppen udarbejder et udkast til høringssvar, som lokaludvalget bliver forelagt til endelig godkendelse på dets møde den 23. februar 2017.  

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen.

Miljø- og Plan arbejdsgruppen udarbejder et høringssvar som forelægges lokaludvalget til godkendelse på mødet den 23. februar.

Til top