Mødedato: 26.01.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Black Dog Runs at Night

Copenhagen Dance Space søger støtte til Black Dog Runs at Night – Interaktiv danseforestilling for folkeskoler og gymnasier. 

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen undlader at støtte Black Dog Runs at Night.

Problemstilling

På vegne af Copenhagen Dance Space har Josefin Bjerkensjø søgt om kr. 30.900 i støtte til Black Dog Runs at Night – Interaktiv danseforestilling for folkeskoler og gymnasier.

Forestillingen vises fra 3.-5. marts og er målrettet unge mellem 12-18 år. Alle skoler og relevante institutioner i bydelen inviteres til forestillingen, og der forventes 500 deltagere. Forestillingen er skabt af 6 unge dansere i alderen 14 – 25 år i samarbejde med erfarne koreografer, og tager fat i emnet frygt, de ting man er bange for og de ting som kan være svære at snakke om. Skuespiller Jacob Brick tager en dialog med publikum, for at de føler at de bliver hørt, set og forstået, at blive anerkendt og få muligheden for at komme deres frygt til livs ved at se den i øjnene.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 35.900. Der søges støtte til lokaleleje, lyd, lys og kostumer. Der forventes indtægter på kr. 5.000 fra billetsalg. Desuden indgår mange timers frivilligt arbejde med at skabe og arrangere forestillingen som medfinansiering.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at lokaludvalget undlader at støtte projektet. Projektet sidestilles med andre ansøgninger om at vise gratis forestillinger og lign. for skoler m.v.. Projektet mangler lokal forankring og samarbejdspartnere. Derfor indstilles der til afslag.

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.900 af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at lokaludvalget undlader at støtte projektet.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt uden afstemning. Projektet støttes ikke.
Til top