Afsættelse af midler: Promovering af lokaludvalget på Facebook
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget afsætter 5.000 kr. til promovering af lokaludvalgets facebookside.
Problemstilling
Lokaludvalget har 4.500 følgere på sin facebookside. Da lokaludvalgets kommunikation allerede foregår på Facebook, er der således stort potentiale for mere interaktion med borgerne, for en beskeden mer-indsats.
At få flere personer til at følge Amager Øst Lokaludvalg på Facebook vil betyde at de fremadrettet vil se flere af lokaludvalgets nyheder, begivenheder, debatter, osv.
Et større følgeskab på Facebook kan have afledte effekter, fx:
- Flere der giver inputs til de sager, lokaludvalget arbejder med
- Flere der deltager i begivenheder og projekter
- Opbygning af en ”Amager Øst” identitet
Løsning
Tovholdergruppen foreslår, at sekretariatet i december måned opsætter ”følg os” annoncer på Facebook.
Økonomi
Der afsættes 5.000 kr. af 2021-puljemidlerne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Der afsættes 5.000 kr. af 2021 puljemidlerne.