Udpegning af repræsentanter til kvartalsmøder om lokalt miljøarbejde
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller:
1. at Lokaludvalget udpeger to repræsentanter til kvartårlige møder om det lokale miljøarbejde.
Problemstilling
Det fremgår af Miljøpunkt Amagers årsplan for 2018, at der for at systematisere samarbejdet og give lokaludvalgene en bedre føling med arbejdet i Miljøpunkt Amager, skal afholdes møde mellem repræsentanter for lokaludvalgene og Miljøpunkt Amager en gang i kvartalet.
Som repræsentant for Amager Øst Lokaludvalg skal udpeges to medlemmer til at deltage i møderne. Udover de to medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg, vil der på møderne deltage to medlemmer af Amager Vest Lokaludvalg, repræsentanter fra lokaludvalgenes sekretariatet og en eller flere repræsentanter fra Miljøpunktet.
Løsning
To eller flere medlemmer af Lokaludvalget stiller sig til rådighed som repræsentanter ved møderne. Såfremt mere end to medlemmer ønsker at repræsentere lokaludvalget gennemføres udpegning ved afstemning, hvor de to medlemmer med flest stemmer udpeges.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.