Høring vedr. forslag til Kommuneplanstrategi 2014
Indstilling og beslutning
1) At Amager Øst Lokaludvalg godkender høringssvaret med de på mødet faldne bemærkninger
2) At Amager Øst Lokaludvalg, på baggrund af den planlagte workshop om nordøstamager den 27. september 2014, bemyndiger arbejdsgruppen for "Nordøst Amager" til at skrive et særligt afsnit om dette område, som rundsendes til godkendelse i Plan og Miljø, og herefter indføres som et særligt afsnit i høringssvaret.
Problemstilling
Forslag til Kommuneplanstrategi 2014 er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger og tager udgangspunkt i de aktuelle udviklingstendenser og behov i København.
Baggrund for Kommuneplanstrategi 2014
I Kommuneplanstrategien gennemgås en række af de muligheder og udfordringer, som blandt andet befolkningsvæksten giver for byens udvikling og dens fortsatte sammenhængskraft.
København skal bevare sin førende position som en by, mennesker ønsker at bo i, og hvor borgerne har høj livskvalitet. Derfor skal Københavns Kommune også i fremtiden have fokus på rettidige kommunale og private investeringer i infrastruktur, skoler og institutioner, kultur og fritid m.v., når byen vokser. Og kommunen skal sikre god offentlig transport og mobilitet for alle.
Det er lykkedes at få sat skub i en positiv udvikling i en lang række byudviklingsområder i København, og denne udvikling skal følges op og fortsættes. Samtidig retter kommunen med denne kommuneplanstrategi også blikket mod sammenhængskraften i byen og de ældre kvarterer i byen for at fokusere på de indsatser, der vil sikre, at København fortsat er en fysisk og socialt sammenhængende by. En by i social balance.
Med befolkningsvækst og udvikling af helt nye områder i byen bliver det fx aktuelt at se på, hvordan kommunen sikrer, at Københavns nye og gamle kvarterer hænger godt sammen, så udviklingspotentialerne både i de nye vækstområder og i den eksisterende by kommer hele byen til gavn, og vi ikke får en polariseret by. Det skal også sikres, at der fortsat i byen er et varieret udbud af boliger i forskellige prisklasser, så København vedbliver at være en mangfoldig by.
København skal som Danmarks hovedstad og eneste storby leve op til at være landets vækstlokomotiv, hvor virksomheder kan skabe nye arbejdspladser. Det bliver derfor, når befolkningen vokser, relevant at have fokus på, at her skal være rum til både gamle virksomheder og at nye virksomheder kan få plads til at lokalisere sig.
I takt med at vi bliver flere københavnere, og der bygges flere boliger, kommer der også nye grønne gårde og nærrekreative områder. Der etableres også nye parker og rekreative havneområder i takt med at byen vokser. Men Københavns Kommune skal også tænke i nye løsninger for smartere og flerfunktionel anvendelse af bygninger og rekreative arealer, så vi får mest mulig gavn af vores grønne områder, idrætsfaciliteter og kommunale bygninger. På den måde kan kommunen med nye løsninger imødegå et eventuelt fremtidigt pres på arealer og samtidig bidrage til et mindre forbrug af ressourcer.
Kommuneplanstrategi 2014 - indhold og opbygning
Kommuneplanstrategi 2014 – ’Den sammenhængende by’ præsenterer de overordnede mål og indsatser i de kommende års byudvikling i København og pejlemærkerne for udarbejdelsen af Kommuneplan 2015. Målsætningerne bygger overvejende på kommunens ”Københavnermål”. Strategien indeholder 5 temaer:
- Plads til flere københavnere
- Bæredygtig udvikling
- Flere arbejdspladser i København
- En sammenhængende by
- Kvalitet i byen
Til slut i hvert tema peges på de konkrete retninger, som Københavns Kommune vil udlægge for København og de indsatser, de vil iværksætte.
Løsning
Udkast til høringssvar er blevet til på baggrund af input fra de forskellige arbejdsgrupper. Der indgår ligeledes input fremkommet i forbindelse med "Borgermødet om Miljøpunkt Amagers årsplan", input fra borgerdialog på Lørdage på Musiktorvet samt input fra lokaludvalgets efterårstur den 20. september (fremlægges på mødet).
Derudover blev det på lokaludvalgsmødet den 28. august lagt op til at indarbejde input fra workshop om nordøstamager den 27. september i høringssvaret.
Beslutning
Karl Vogt-Nielsen stillede forslag om at følgende afsnit tilføjes høringssvaret efter pkt. 2
"Amager Øst Lokaludvalg ser med glæde, at planlægningen nu også skal indeholde forbedring af den eksisterende by. Lokaludvalget ønsker et varieret boligudbud. Planlægningen bør sikre opførelsen af flere billige boliger, ungdomsboliger samt almene boliger. Københavns Kommune bør undgå udvikling af ghettoer for henholdsvis økonomisk stærke, ressourcestærke eller udsatte københavnere. Samtidig påpeger Amager Øst Lokaludvalg modsætningen mellem, at Københavns Kommune ønsker at tiltrække flere og flere indbyggere samtidig med, at kommunen lægger vægt på at bevare og udvikle grønne byrum. Kommuneplanstrategien er baseret på den forudsigelse, at byen skal vokse med 33 % indbyggere de næste 20 år. Det fremgår implicit, at dette er et mål, som København arbejder aktivt for at nå. I hvert fald indgår ikke nogen overvejelser om, hvorvidt dette er en ønskelig vækst og om et øget samarbejde med andre kommuner i hovedstadsregionen ikke med fordel kunne sprede befolkningstilvæksten. Landspolitisk er der udbredt ønske om at styrke de små byer og lokalsamfund, men jo mere København indretter sin udviklingspolitik på at vokse, jo mere trækker København i modsat retning. København bør revurdere sin vækstpolitik og i langt højere grad fungere i et samspil med det øvrige Sjælland i befolknings- og arbejdspladsudvikling. Det kan ikke være et mål i sig selv at byen skal vokse, men at der alene planlægges i det omfang det rent faktisk sker. Lokalt oplever vi, at denne ensidige fokus på vækststrategien presser bydelen ved en voldsom byfortætning, som lokalbefolkningen ikke ønsker. Således bør lokalplaner ikke som hidtil konsekvent prioritere byfortætning. Derfor bør en kommuneplanstrategi stille spørgsmål ved en så ekstrem voldsom vækst som ensidig planlægningspræmis, men se på andre udviklingsperspektiver som er bedre i samklang med befolkningens ønsker til byudviklingen og et landspolitisk mål om at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i de mindre bysamfund."
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning med den bemærkning at formuleringen "som lokalbefolkningen ønsker" ændres til "som lokaludvalget finder hensigtsmæssig".
Karl Vogt-Nielsen stillede forslag om at tilføje følgende afsnit i høringssvaret efter pkt. 5.
"Flere arbejdspladser i København.
Kommuneplanstrategien har en vækst på 5 % årligt i BNP som erklæret mål. Således anses den hidtidige vækst på 2,2 % for alt for lille. Strategien er udtryk for en vækstfilosofi, som er en skrue uden ende og peger mod et storbysamfund der hele tiden skal vokse i antal arbejdspladser og borgere, trafik etc.. Er det en sådan by københavnerne ønsker? Det tror vi ikke. Det virker som om væksten i sig selv er blevet et mål uden at stille spørgsmål ved, hvad det betyder for byens udvikling og hvordan det spiller sammen med alle de kønne ord om fremtidens København i den øvrige kommuneplanstrategi. Den stærke fokus på at skabe lokaliseringsmuligheder for nye erhverv bør drosles kraftig ned og i stedet bør samarbejdes med resten af hovedstadsområdet om en fornuftig fordeling af nye arbejdspladser i samklang med en samlet regional bæredygtig udvikling. Dette udelukker ikke, at der skabes gode rammer som fastholder arbejdspladser i kommunen og også giver rum for nye arbejdspladser, men dette bør ikke været styret af et bestemt ambitiøst vækstmål, men med afsæt i de potentialer og ønsker der er i de enkelte bydele, fx at skabe bedre rum for kreative erhverv i billige erhvervslokaler, frem for nye kontorpaladser med internationale firmaer. Vi ser gerne at planlægningen understøtter den blandede by, hvor kontor og handel, kreative erhverv, håndværk og lettere industri ligger tæt på boligerne. Vi ser ofte, at rene industriområder og de blandede erhverv/bolig-områder ønskes omdannet til rene boligområder. Det resulterer desværre i færre erhvervsmuligheder og ghettoisering, idet de nyopførte boliger stort set udelukkende er tiltænkt økonomisk stærke københavnere. Hovedgaden i Amager Øst, Amagerbrogade står overfor en større renovering. I den forbindelse ser vi gerne at støtten til erhvervsudviklingen mere direkte indgår i planerne. I Amager Øst har vi en del ældre industriområder, hvor der opstår nye virksomheder. Planlægningen kunne med fordel inddrage erfaringer fra kreative zoner til brug for videre udvikling af udlagte erhvervszoner. Erfaringer med erhvervsområder/iværksætterhuse fra København eller andre kommuner kan også inddrages."
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For forslaget stemte: Lasse Rossen, Sten Lykkebo, Jan Kyrsting, Phie Ambo, Karl Vogt-Nielsen, Carsten Sahl Mortensen, Ib Wendrup, Eva Damgaard.
Imod forslaget stemte: Steen Olesen, Jens William Grav, Randi Sørensen, Svend Åge Sørensen, Martin Hein, Lars Berg-Schovsbo, Ole Pedersen
Følgende undlod at stemme: Bruno Jacobsen, Iben Lindemark, Iben Elmstrøm, Rune Solvang, Ole Melgaard.
Ændringsforslaget blev godkendt.
Det samlede høringssvar blev sendt til afstemning:
For at godkende det samlede høringssvar stemte: Lasse Rossen, Sten Lykkebo, Jan Kyrsting, Iben Lindemark, Svend Åge Sørensen, Phie Ambo, Martin Hein, Rune Solvang, Karl Vogt-Nielsen, Carsten Sahl Mortensen, Eva Damgaard, Ole Melgaard, Ole Pedersen.
Imod at godkende det samlede høringssvar stemte: Jens William Gav, Randi Sørensen, Ib Wendrup, Lars Berg Schovsbo
Følgende undlod at stemme: Steen Olesen, Bruno Jacobsen, Iben Elmstrøm.
Det samlede høringssvar blev godkendt.
Afsnittet om Nord Øst Amager fremsendes som et bilag til det samlede høringssvar.