Mødedato: 25.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8, stuen

Høring - Cykelrute langs Amagerbanens tracé

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1) At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har fået dispositionsforslag til en ny cykelrute langs Amagerbanens tracé i høring. Høringsfristen er den 28. oktober 2014.

Projektet er i en tidligere fase blevet præsenteret for Miljø og Plan-arbejdsgruppen. Siden denne præsentation er projektet dog blevet udvidet med et regnvandsbassin, som skal håndtere regnvand i forbindelse med skybrud. Det er intentionen, at de to projekter skal etableres på en måde så det bliver en velfungerende cykel/gangsti samt et rekreativt grønt område. 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Miljø og Planarbejdsgruppen behandler sagen på dets næste møde og udarbejder på den baggrund et høringssvar, der forelægges Amager Øst Lokaludvalg til godkendelse på lokaludvalgsmødet i oktober.

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen.

Miljø og Plan udarbejder et udkast til høringssvar på baggrund af de på mødet faldne bemærkninger og på baggrund af yderligere drøftelser i gruppen.
 
Høringssvaret forelægges lokaludvalget til beslutning på dets møde den 23. oktober.
Til top