Mødedato: 25.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8, stuen

Puljeansøgning: Forstærkning til foreningen Det Hvide Snit

Bo Bødker søger på vegne af foreningen Det Hvide Snit om støtte til forstærker.

Indstilling og beslutning

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet.

Problemstilling

På vegne af foreningen Det Hvide Snit søgte Bo Bødker den 18. august om støtte til indkøb af forstærker til foreningen Det Hvide Snit.

Foreningen Det Hvide Snit har eksisteret i 27 år og har sit virke og udgangspunkt på Amager. Foreningens formål er at udbrede kendskab til improviseret teater og skabe mulighed for at lære kunsten at improvisere blandt sine medlemmer. Derudover er foreningen meget synlige på Amager bland andet ved optrædener i Kvarterhuset og ved Kulturhavn. Foreningen forsøger nu at videreudvikle genren ved at anvende mere musik i forestillingerne, hvilket kræver et tæt samarbejde med dygtige musikere, andre teatergrupper og et vist mål af udstyr, for at det praktisk kan lade sige gøre.
 
Der søges om støtte på kr. 3.859 til indkøb af en mobil forstærker, der kan anvendes til keyboard, sang og guitar. Forstærkeren skal anvendes ved forestillinger, workshops og undervisning af foreningens medlemmer og andre interessenter. Der er ingen egen- eller medfinansiering.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at der ikke tildeles støtte til projektet, da lokaludvalget som udgangspunkt ikke giver støtte til udstyr til foreninger (jf. puljemiddelkriterierne).

Økonomi

Der er søgt om kr. 3.859 af 2014-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Der tildeles ikke støtte til projektet.

Ansøger blev opfordret til at benytte det udstyr, der udlånes fra eksempelvis de lokale kulturinstitutioner.
Til top