Mødedato: 25.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning om deltagelse i Åbent Rådhus 2022

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager om man ønsker at deltage i Åbent Rådhus 202 og eventuelt udpeger et eller flere medlemmer til at deltage i ideudvikling og på dagen.

Problemstilling

Åbent Rådhus blev besluttet med Overførselssagen 2021-22 og er beskrevet sådan i budgetnotatet:

”Åbent Rådhus er en faglig festival om byens udvikling, hvor Rådhushallen danner ramme om debat og diskussion med alle københavnere én gang om året. Til Åbent Rådhus får københavnerne mulighed for at deltage i konferencer, samtaler og debatter om byens demokratiske udvikling og komme med deres input til, hvad der er vigtigt, når vi udvikler byen. Fokus vil være at lytte til københavnerne, og dermed få input på en mere uformel måde. Konceptet kan udvikles med inddragelse af partierne.”

Formålet med arrangementet er dialog i øjenhøjde med en bred mangfoldighed af københavnere om kommunens igangværende projekter og byens fremtidige udvikling.

Arrangementet finder sted søndag d. 6. november forventeligt kl. 10-15.

Det overordnede tema er Vores København - byens udvikling - herunder: 

  • Fagligt fokus på kommunens aktiviteter. (ØKF-eksempler: kommuneplanstrategi, biodiversitet, Byens Sjæl mv.)

  • Mulighed for forvaltningerne, politikere og borgmestre til at skabe fokus på igangværende projekter, politikker og have dialog med københavnerne herom i uformelle, men faglige rammer.

Løsning

Lokaludvalgssekretærerne har drøftet projektet på et fælles møde. Her blev der drøftet følgende idéer til LU/LU-sek’s deltagelse ved Åbent Rådhus:  

  • Informationsfilm om lokaludvalgene kører på en storskærm.  

  • LU-sekretariaterne bemander en stand i Rådhushallen, hvor der bliver informeret om lokaludvalgene, og det de betyder for nærdemokratiet i København + hvordan man kan engagere sig lokalt.  

  • LU-sekretariaterne bemander en stand i Rådhushallen i samarbejde med LU-medlemmer, og informerer overordnet (som beskrevet i ovenstående punkt) + fortæller om lokale mærkesager/succeser samt hvordan det er at være ildsjæl og arbejde for sin bydel.  

  • LU-medlemmerne deltager i paneldebatter sammen med BR-politikerne og eventuelle eksperter. (afhængigt af, at en eller flere aktører melder ind med en debat, der er relevant for LU-medlemmer at deltage i + at aktøren er interesseret i at have dem med)

  • En fælles aktivitet (Fx maptionnaire, et stort kort man kan gå på, eller noget andet sjovt) 

Lokaludvalget drøfter og vedtager om man ønsker at deltage i Åbent Rådhus 2022 og udpeger i så fald et eller flere medlemmer til at deltage i ideudvikling og på dagen.

Økonomi

Der er afsat 200.000 kr. til facilitering og afholdelse af Åbent Rådhus. ØKF forventer at beløbet bruges på at holde huset åbent og promovere arrangementet med en målrettet kommunikationsindsats, hvorfor alle forvaltningerne skal forvente at afholde udgifter til egne aktiviteter inden for egen budgetramme. 

Videre proces

Såfremt det besluttes at deltage, melder lokaludvalget tilbage inden den 12. september med ideer til aktiviteter samt hvem der forventes at deltage.

Beslutning

Der var ikke opbakning blandt lokaludvalget til at deltage i arrangementet

Dette skyldes primært at man ønsker at prioritere ressourcerne på bydelsplanen.

.

Til top