Puljeansøgning: Opera på Legepladsen
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 15.000 kr. til ”Opera på Legepladsen”
Problemstilling
På vegne af Copenhagen Classical Music ApS har Nickie Johansson søgt om 25.000 kr. i støtte til ”Opera på Legepladsen”.
Der søges om støtte til afholdelse af 8 koncerter de sidste to weekender i september. Koncerterne afholdes på Legepladsen i Lergravsparken, Byggelegepladsen på Bredegrund, Legepladsen Elba i Filipsparken og Legepladsen på Sundbyøster Plads.
Der forventes 50 deltagere pr. koncert. Målgruppen er børn og børnefamilier.
Formålet er at give børnene en god oplevelse med professionel operasang.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 55.000 kr.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.000 kr.
Arbejdsgruppen finder, at det er et sjovt og nyskabende projekt. Projektet indstilles med 15.000 kr. i støtte da arbejdsgruppen ønsker at prioritere lokaludvalgets midler andetsteds også.
Det anbefales desuden at annoncere på projektet på nogle af Amagers Facebook-grupper.
Økonomi
Der er søgt om 25.000 kr. af 2022-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 15.000 kr.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 25. oktober