Puljeansøgning: Blixenlabyrinten
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag til ansøgningen ”Blixenlabyrinten”.
Problemstilling
På vegne af Børnekulturpiloterne har Ruth Lerche søgt om 48.000 kr. i støtte til ”Blixenlabyrinten”.
Blixenlabyrinten er en række af workshops for forskellige skoler på Amager, som leder op til kreationen af en sanselabyrint lavet af de børn og unge.
Aktiviteterne finder sted i Prismen, Børnekulturhus Ama'r og den endelige labyrint sættes op hos KFUM i Oliebladsgade 7.
Aktiviteterne finder sted fra uge 27 - 45 og målgruppen er 15 børn fra Børne-Kulturpilot gruppen, 50-75 børn fra Feriecamp Øst og 250 børn fra 5. klasser fra skoler på Amager. Der vil være åbne visninger for andre skoleklasser og andre publikummer. Det forventes at den endelige labyrint vises for ca. 1.000 børn og voksne.
Aktiviteterne med børnene tager udgangspunkt i Karen Blixens liv og forfatterskab. Ansøger dykker med børnene ned i en novelle og behandler de spørgsmål, som teksten rejser. Børnenes kreationer og refleksioner bliver til et univers af oplevelser, målgrupperne afslutningsvis bydes velkommen i.
Samarbejdspartnere: Solvang Bibliotek, Dyvekeskolen, Peder Lykke Skolen, Amager Fælled Skole og Skolen på Amagerbro, samt Lergravsparkens Skole, Børnekulturhus Ama'r og KFUM lokalafdeling i Oliebladsgade.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 129.500 kr. Der er søgt 60.000 kr. i Amager Vest Lokaludvalg (revideret beløb. Først søgt 48.000, som det fremgår af det første budget). Egenfinansiering beløber sig til 25.500 kr.
Dette projekt har ikke tidligere fået støtte, men ansøger har tidligere stået bag kreationen af andre labyrinter. Påske-labyrinten fik i 2019 17.500 kr. i støtte. Der var søgt 35.000 kr. Evaluering læses her: https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/sites/amageroestlokaludvalg.testkkms.kk.dk/files/evaluering_paaskelabyrinten.pdf.
Ansøgningen til Søren Kierkegård i rummet-labyrinten fik i 2019 ikke støtte. Der blev søgt 40.000 kr.
Ansøgningen er blevet behandlet af BIFUK pr. e-mail, da sekretariatet beklageligvis har overset ansøgningen. Ansøgningen skulle have været behandlet på arbejdsgruppemødet d. 9. juni, ligesom de øvrige ansøgninger til dette lokaludvalgsmøde.
Løsning
BIFUK indstiller ansøgningen til afslag på baggrund af det foreliggende grundlag, da ansøgningen er upræcist beskrevet, der savnes en beskrivelse af de involverede læreres ejerskab i projektet og fordi der primært samarbejdes med skoler i Amager Vest.
Økonomi
Der er søgt om 48.000 kr. af 2020-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke bevilliges en underskudsgaranti
.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 8. november.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Projektet støttes ikke.