Afsættelse af midler: Boost af video om Kløvermarken
Indstilling
Formanden for Amager øst Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget afsætter 2.000 kr. til promovering af video om Kløvermarken.
Problemstilling
I listen over arbejdsgruppernes ønsker til de kommunale forhandlinger om budget 2021 indgår flere elementer fra Ideoplægget til helhedsplan for Kløvermarken.
Rasmus Steenberger har stillet forslag om at afsætte midler til at promovere den video, Lokaludvalget har fået lavet om Kløvermarken, på sociale medier. Videoen skal skabe opmærksomhed om behovet for opgradering af faciliteterne på Kløvermarken, frem mod budget 2021-forhandlinger i sensommeren.
Ved at promovere videoen vil den nå ud til flere mennesker og medvirke til at sikre en bred forankring og forståelse for behovet hos borgere og beslutningstagere.
Løsning
At lokaludvalget afsætter 2.000 kr. til promovering af video om Kløvermarken.
Økonomi
Der afsættes 2.000 kr. af 2020-puljemidlerne.
Videre proces
Beslutning
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For indstillingen stemte: Rikke Lauritsen, Randi Sørensen, Erik Reimers, Frank Lambert, Ane Jette Thomsen, Ole Meldgaard, Lasse Rossen, Nanna Tofte, Ib Wendrup, Bente Lildballe, Ole Pedersen, Tom Christensen, Susanne Møller, Rasmus Steenberger.
Imod indstillingen stemte: Nicki Wassmann Brøchner, Keith Gray.
Undlod at stemme: Marianne Moegreen, Jørgen Mark Pedersen, Rene Steinvig.
Der var dermed flertal for indstillingen. Der afsættes 2.000 kr. til promovering af videoen om Kløvermarken.