Afsættelse af midler: Borgermøde i forbindelse med offentlig høring af Nordøstamager Skole
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller
1) at lokaludvalget arrangerer et borgermøde om Nordøstamager Skole i forbindelse med den offentlige høring og
2) at der afsættes 15.700 kr. af 2020-puljemidlerne til mødeafvikling og kommunikation.
Problemstilling
I forbindelse med opførelse af den ny skole i Holmbladsgade, Nordøstamager Skole, skal der laves ny lokalplan for området. Lokalplanforslaget forventes behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde i august og sendes derefter i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøforvaltningen har besluttet, at de ikke arrangerer et borgermøde i forbindelse med høringen af lokalplanen for Nordøstamager Skole.
Forvaltningen ønsker i den forbindelse at vide om Amager Øst Lokaludvalg ønsker at arrangere et borgermøde om sagen. Ønsker lokaludvalget det, stiller forvaltningen gerne op ved mødet.
Løsning
Arbejdsgruppen Plan, Erhverv og Trafik har drøftet sagen og indstiller, at lokaludvalget arrangerer borgermøde om Nordøstamager Skole på Kofoeds Skole, og at der afsættes 15.700 kr. til mødeafvikling og kommunikation.
Økonomi
Der afsættes 15.700 kroner af 2020-puljemidlerne.
Videre proces
Beslutning
Indstilingen blev godkendt uden afstemning.
Der afsættes 15.700 kr. til borgermøde om Nordøstamager Skole.