Mødedato: 25.06.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Hunden Ib holder pølsefest

Dansk Hulebyg søger til Hunden Ib holder Pølsefest

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 19.000 kr. til ”Hunden Ib Holder Pølsefest” 

Problemstilling 

På vegne af Dansk Hulebyg har Mariella Harpelunde Jensen søgt om 19.000 kr. i støtte til ”Hunden Ib holder Pølsefest”. 

Arrangementet foregår hos Amar Strand Sejlinstitution, den integrerede institution Paletten, Øresundsvej 10B og Børnekulturhus Amar og afholdes i uge uge 37, 39,40. Målgruppen er 3, 4 og 5. klasserne fra Amager Strand Sejl Institution, børnehavebørn fra Paletten, børnefamilier med børn alderen 1- 8 år. Der forventes 200 deltagere. 

Dansk Hulebyg, Buster Filmfestival, hunden Ib, Amager Strand Sejl Institution, den
integrerede institution Paletten på Øresundsvej og Børnekulturhus Ama'r bygger en
slagterbutik og holder økologisk pølsefest over to dage med film, musik og leg i Hunden Ibs univers før og under Buster Filmfestival (uge 37, 39, 40 ) med Børnekulturhus Amar som centrum for aktiviteterne. Der vil være forskellige to-dages workshop i uge 37 og filmvisning og koncert i uge 39. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 124.000 kr. Buster Filmfestival medfinansierer 30.000 kr. til markedsføring, outreach, bemanding af filmvisninger og teknik.

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 19.000 kr. 

Et flertal indstiller projektet til fuld støtte med følgende begrundelse: Det er et sjovt, nyt og spændende arrangement. Støtten gives under forudsætning af, at arrangementet bydes ud offentligt og er tilgængeligt for alle.

Det er desuden en forudsætning for støtte, at de støttede rekvisitter overgår til Børnekultur Ama’r efter afsluttet projekt.

Et mindretal ønsker ikke at støtte projektet med begrundelse i arrangementets snævre målgruppe.

Økonomi 

Der er søgt om 19.000 kr. af 2020-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 19.000 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. oktober. 

 

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte: Rikke Lauritsen, Randi Sørensen, Erik Reimers, Frank Lambert, Marianne Moegreen, Ane Jette Thomsen, Ole Meldgaard, Lasse Rossen, Peter Kjær Kristensen, Nanna Tofte, Rene Steinvig, Bente Lildballe, Keith Gray, Ole Pedersen, Tom Christensen, Iben Lindemark, Susanne Møller, Rasmus Steenberger

Ingen stemte imod.

Undlod at stemme: Nicki Wassmann Brøchner, Jørgen Mark Pedersen, Ib Wendrup. 

Indstillingen blev dermed godkendt. 

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 19.000 kr. 

Til top