Mødedato: 25.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse: Hundeparken på Vermlandsgade

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, 

at lokaludvalget drøfter, om man ønsker at bakke op om en formalisering af hundeparken ved Vermlandsgade.

Problemstilling

Byrumsforvalteren har henvendt sig til lokaludvalget for at drøfte en eventuel formalisering af hundeparken ved Vermlandsgade 5.

Området bliver i dag brugt af gruppen Kødbenhavns Hundepark, som har ca. 2700 medlemmer i deres Facebookgruppe. Særligt på søndage bliver parken brugt flittigt til hunde-træf af borgere med deres hunde fra forskellige bydele. Hundeejerne er glade for området og har fået positiv respons fra brugerne af stedet. Det nævnes bl.a. som en fordel, at hundene er samlet ét sted, fremfor at løbe frit rundt på andre offentlige områder.

Grunden er kommunalt ejet og har stået tom i en længere årrække, registreret som en byggegrund. Gruppen bag hundeparken har siden 2019 haft en aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen om brug af stedet, som dog ikke er juridisk bindende.

En formalisering af området som offentligt parkområde, vil gøre, at der fra forvaltningen afsættes faste driftsmidler til vedligehold af området og indhegningen, tømning af skraldespande m.v. Byrumsforvalteren har fundet midlertidige driftsmidler i TMF til at få en gartner til at pleje området, tømme skraldespande, opgradere lågen mm.

Det kræver en politisk beslutning, hvis parken skal formaliseres og gøres til en officiel park.

Løsning

Et par medlemmer fra Miljø og Klima-arbejdsgruppen har holdt møde med forpersonen for hundeparken og byrumsforvalteren. Det indstilles at lokaludvalget drøfter, hvorvidt der er opbakning til at området gøres til permanent hundepark.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet melder lokaludvalgets holdning tilbage til byrumsforvalteren.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at der udarbejdes en støtteskrivelse om, at lokaludvalget bakker op om at der bliver afsat driftsmidler til området, f.eks. for en årrække ad gangen. Såfremt Københavns Kommunen får behov for at anvende grunden til andre formål, skal dette være muligt.

Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Til top