B-sag: puljeansøgninger april
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at
1. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Majfest 2024" med 20.000 kr.
2. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "BMS Summercamp"
3. Lokaludvalget støtter ansøgningen "BIG BANG Festival" med 30.000 kr.
4. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Sommerbogsfesten" med 6.000 kr.
5. Lokaludvalget støtter ansøgningen "3-2-1 STEM - Det levende demokratispil" med 15.000 kr.
6. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Jazzdage i Sundbyøster" med 20.000 kr.
7. Lokaludvalget støtter ansøgningen "EPLI + CPH Jazzfestival" med 10.000 kr.
Problemstilling
Indkomne ansøgninger er behandlet på arbejdsgruppemøderne.
- Majfest fra Amagerbutikkerne
Ansøgt beløb: 28.000 kr. af et samlet budget på 62.000 kr.
Resumé: Amagerbutikkerne søger om støtte til afholdelse af Majfest d. 25. maj. Arrangementet har til formål at skabe liv og aktiviteter på Amagerbrogade, Holmbladsgade, Sundbyøster Plads og foran Sundby Kirke. Der vil fx være ansigtsmaling, trylleri, musik og klovneri.
Målgruppe: Lokale børnefamilier.
Samarbejdspartnere: Sundby Kirke, Kjærullf, Amar Records, Skousen, Kaffeporten, Det Argentinske Vinhus, Louis Poulsen
Tidligere ansøgt/ evaluering:
2022: 16.800 kr. (søgt 50.000 kr.)
2023: 25.000 kr. (søgt 25.000 kr.). Evaluering vedlagt.Arbejdsgruppens indstilling: BIFUK ønsker flere lokale samarbejdspartnere og større medfinansiering. Der er enighed om at indstille støtte med 20.000 kr. BIFUK ønsker ikke at støtten gives til annoncer i AmarLiv.
- Musik-sommercamp fra Byens Musikskole
Ansøgt beløb: 40.000 kr. af et samlet budget på 422.000 kr.
Resumé: Der søges om støtte til Musik-sommercamp fra d. 29. juli – 2. august på Skolen På Islands Brygge og afsluttende koncert. Ansøger er en folkeoplysende forening med musikundervisningstilbud for folkeskoleelever. Der forventes ca. 150 deltagende børn i undervisningen og 400 til den afsluttende koncert.
Målgruppe: Børnefamilier og borgere på Amager
Samarbejdspartnere: Skolen På Islands Brygge, Det Mobile Akademi
Arbejdsgruppens indstilling: Da BIFUK ønsker at prioritere sine midler til projekter, som har borgere i Amager Øst som sin primære målgruppe indstiller BIFUK til afslag.
- BIG BANG FESTIVAL fra Børnekulturhus Ama’r
Ansøgt beløb: Kr. 55.000 af et samlet budget på kr. 518.500
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af BIG BANG Festival d. 31. august og 1. september. Festivalen finder sted i Musiktorvet, Amager Bio, BETA, Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama’r. Festivalen afholdes for fjerde gang med musik, lydinstallationer, workshops.
Målgruppe: Børn, deres familier og skoleklasser
Samarbejdspartnere: Teater ZeBU, Amager Bio, BETA, Zonzo Compagnie, Dansk Komponistforening, Art Music Denmark, nævnte kunstnere,Levende Musik I Skolen
Tidligere ansøgt/ evaluering:
2021: afslag (søgt 60.000 kr)
2022: 30.000 kr. (søgt 60.000 kr)
2023: 30.000 kr. (søgt 60.000 kr). Evaluering vedlagt.Arbejdsgruppens indstilling: Det er et godt projekt, men med et stort budget for et par dages festival. BIFUK finder, at arrangørerne har mange andre steder at finde støtte, hvorfor BIFUK ønsker at prioritere lokaludvalgets midler til projekter, som er mere afhængige af Lokaludvalgets støtte. Projektet indstilles til 30.000 kr. i støtte.
- Sommerbogsfesten fra Jakob Kragh
Ansøgt beløb: Kr. 6.000 af et samlet budget på kr. 7.500
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af ’Sommerbogsfesten’ d. 24. august på Bibliotekshuset Rodosvej. Arrangementet er for områdets børn, som har klaret Bibliotekets sommerlæsningsudfordring som består af at læse og anmelde mindste tre bøger over sommeren. Til Sommerbogsfesten deltager børnebogsforfatter Kasper Hoff.
Målgruppe: Børn 6-15 år
Samarbejdspartnere: Forfatter Kasper Hoff
Arbejdsgruppens indstilling: Godt projekt med vigtig målgruppe. Projektet indstilles til fuld støtte.
- 3-2-1 Stem – det levende demokratispil
Ansøgt beløb: Kr. 15.000 af et samlet budget på kr. 65.000
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af en interaktiv teaterforestilling med afsæt i børn og unges demokratiforståelse. Forestillingen foregår fra 3. – 7. juni på tre skoler i Amager Øst og afholdes i anledningen af 175-året for Danmarks grundlov.
Målgruppe: 4. - 8. klasses elever.
Samarbejdspartnere: Danmarks Radio, Kulturpiloterne
Tidligere ansøgt/ evaluering: Projektet blev i 2019 tildelt 12.000 kr. i støtte. Evaluering vedlagt.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille fuld støtte med begrundelse i 175 året for den danske grundlov og Danmarks Radios markering heraf.
- Jazzdage i Sundbyøster fra Mark Gregersen/Sundby Sounds
Ansøgt beløb: Kr. 30.000 af et samlet budget på kr. 87.800
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af fire jazzkoncerter foran Sundby Kirkegård på fire lørdage i august. Der forventes ml. 300-400 deltagere.
Samarbejdspartnere: Caféen Den Bette, Amager Records, Musikforeningen RUSK
Tidligere ansøgt/ evaluering: Projektet blev i 2022 tildelt 30.000 kr. i støtte (søgt 33.000) og 25.000 kr. i 2023 (søgt 50.000). Nedslag begrundet med ønske om at prioritere lokaludvalgets midler. Evaluering fra 2023 vedlagt.
Arbejdsgruppens indstilling: Det er positivt at se større lokal forankring i samarbejdet med RUSK. Der er enighed om at indstille med 20.000 kr. i støtte da Lokaludvalget er nødsaget til at prioritere sine midler.
- Epli + CPH Jazz Festival fra Tyge Jessen
Ansøgt beløb: kr. 35.000 af et samlet budget på kr. 74.877
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af seks koncerter hos People Like Us Bottleshop i Amagercenteret fra d. 5. – 7. juli. Koncerterne er en del af Copenhagen Jazz Festival. Ansøger, EPLI, består af musikerne Tyge Jessen og Oda Dyrnes, som spiller til hver af de seks koncerter, som derudover har et skiftende hovednavn.
Målgruppe: Kunst i Amagercenteret og musikinteresserede
Samarbejdspartnere: People Like Us, CPH Jazzfestival
Tidligere ansøgt/ evaluering: Der blev i 2023 tildelt 12.500 kr. støtte til musikarrangementer afholdt i februar 2024 under Vinterjazz-festival. Der blev søgt 25.000 kr.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille med 10.000 kr. i støtte, da BIFUK er i tvivl om hvor mange borgere, der går gavn af projektet.
Løsning
Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler".
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.