Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2019 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.540.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2018 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2019:
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 600.000 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling | 271.100 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.638.900 |
Til og med lokaludvalgsmødet i marts 2019 er der bevilget 516.910 kr. til eksterne ansøgninger og 221.300 kr. til egne projekter af de 1.638.900 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2019. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler april 2019" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2019.
Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 169.943 kr. til 11 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 63.900 kr.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2019.
Grundet gældende regler for moms ved kommunal projektstøtte, er der visse typer af projektstøtte, hvor momsen afløftes. Det drejer sig om støtte til musik og "andre kulturelle formål", hvor der afløftes hhv. 2% og 8% af udgifterne. Der kan derfor være forskel på det beløb, der bevilges af lokaludvalget og det beløb, der reelt bliver konteret.
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.