Mødedato: 25.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Copenhill café, Vindmøllevej 6, 2300 København S

Puljeansøgning: FNs dag for kulturel mangfoldighed

Verdens Sirener søger om støtte til FNs dag for kulturel mangfoldighed.

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen undlader at støtte ”FNs dag for kulturel mangfoldighed” 

Problemstilling 

På vegne af Verdens Sirener har Anna Durst-Andersen søgt om 20.250 kr. i støtte til ”FNs dag for kulturel mangfoldighed”.

Hele projekttitlen lyder: FN’s dag for kulturel mangfoldighed, oplev Verdens Sirener med gæster:  Radio Mondo (Kim Jezus & John Mutombo & Francisca Machan) og Den kinesisk kultur forening med løvedans & Tai Chi workshop.

  • Hvor: Kvarterhuset
  • Hvornår: FNs dag for kulturel mangfoldighed: Tirsdag den 21 maj 2019
  • Hvem: beboere i lokalområdet og andre der vil markere dagen for kulturel mangfoldighed
  • Hvor mange: ca. 50-60 personer

Samarbejdspartnere: Kvarterhuset stiller salen i Kvarterhuset til rådighed. Derudover samarbejdes med Den kineske Kulturforening og musikerne i bandet Radio Mondo fra Amager.

Verdens Sirener en mangfoldig amatør kor/forening, som repræsenterer næsten alle kontinenter, og synger på hinandens sprog. Den 21/5 vil der blive sunget på bulgarsk, engelsk, Bangla, kurdisk, polsk, grønlandsk og dansk. Arrangementet er gratis. Der lægges op til forskellige fællesaktiviteter, med udgangspunkt i forskellige kulturelle traditioner.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 20.250 kr. Der er ikke søgt andre steder og der er ingen egenfinansiering i projektet.  

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der gives afslag til ansøgningen.

Arbejdsgruppen indstiller til afslag da der søges et uforholdsmæssigt højt beløb pr. deltager. Det er derudover et foreningsarrangement med en snæver målgruppe, som ikke lægger op til dialog. Der savnes desuden egen- og medfinansiering.

Økonomi 

Der er søgt om 20.250 kr. af 2019-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke tildeles støtte til projektet. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 21. juni.

 

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte: Tom Christensen, Jens William Grav, Hanne Kusiak, Käte Hommelgaard, Bente Lildballe, Nicki Wassmann Brøchner, Susanne Møller, Nanna Tofte, Frank Lambert, Randi Sørensen og Ole Meldgaard

Imod stemte: Rasmus Steenberger, Rikke Lauritsen, Rene Steinvig, Ane Jette Thomsen, Martin Hein, Lasse Rossen, Hans Jørgen Møller, Bo Jensen og Anders Lundsager.

Undlod at stemme: Ingen.

Der var således flertal for indstillingen og den blev derfor vedtaget. Der tildeles ikke støtte til projektet.

Til top