Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
I 2021 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.624.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2020 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2021:
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 620.000 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling | 300.000 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.674.000 |
Til og med lokaludvalgsmødet i februar 2021 er der bevilget 415.799kr. til eksterne ansøgninger og 207.700 kr. til egne projekter af de 1.674.000 kr., der er afsat til egne og eksterne projekter i 2021. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler marts 2021" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2021. .
Siden sidste lokaludvalgsmøde har lokaludvalgets formandskab og tovholdere behandlet tre ansøgninger til lokaludvalgets Kvikpulje. Se bilag for udspecificering.
Til dette udvalgsmøde er der af 2021-puljemidlerne ansøgt om 288.000 kr. til eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges op til 95.000 kr. Der er desuden indstillet til afsættelse af 0 kr. til interne projekter.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2021. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 975.031 kr. i rest. Dertil kan komme mindreforbrug på eksterne og interne projekter.
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen om status på lokaludvalgets puljemidler til efterretning.