Mødedato: 25.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Medlemsforslag vedr. it-refusion

Se alle bilag

Indstilling

Medlemsforslag fra Nicki Brøchner og Karl Vogt-Nielsen:

1. Det foreslås at Amager Øst Lokaludvalg beslutter ikke at udbetale IT-refusion for 2016 og frem. 

Problemstilling

Motivation for forslaget: Lokaludvalget blev orienter den 28 januar om at lokaludvalgets sekretariat var blevet reduceret med 116,000 kr. for 2016 budgettet. Hvilket lokaludvalget allrede har mærket i forhold til forplejningen til arbejdsgrupperenes møder.

Ser man på grundbudgettet for sekretariaterne så er der afsat 10,000 til Telefon. ipad. opkobling med mere. Denne post skal blandt andet dække den IT-refusion som lokaludvalgets medlemmer i øjeblikket kan få udbetalt.  

En undersøgelse blandt kommunens 12 Lokaludvalg viser at Amager Øst Lokaludvalg er det lokaludvalg, der i 2015. anvender flest penge på refusion 18.900 kr. Faktisk er der mindst 4 lokaludvalg som helt har valgt ikke at udbetale IT-refusion. Andre udbetaler kun til et enkelt eller to medlemmer og derved holder udgifterne til IT-refusion nede. 

Umildbart er det kun Amager Øst og Christianshavn Lokaludvalg potentielt, hvis niveauet for 2015 forsætter, vælger at anvende 10-11 % af det samlet sekretariatsbudget på refusion. 

Dertil bør man huske på at en refusion typisk kun gives såfremt at man har haft en udgift direkte knyttet til ens virke som lokaludvalgsmedlem. Hvilket ikke, med de mest gængse internetforbindelser, vil være tilfældet. Det må forventes at medlemmerne under alle omstændigheder ville have en forbindelse og det derfor ikke er deres medlemskab af lokaludvalget der udløser behovet.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager stilling til medlemsforslaget

Økonomi

Indstillingen vil medføre at sekretariat får et bedre økonomisk råderum til at servicere lokaludvalget. 

Videre proces

Såfremt lokaludvalget vedtager indstillingen vil der ikke længere blive udbetalt it-refusion for 2016 og frem.

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede medlemsforslaget hvorefter der blev begæret afstemning om dette.

For medlemsforslaget stemte:  Per Lönn-Christensen, Nicki Brøchner, Karl Vogt-Nielsen, Iben Lindemark, Sten Lykkebo, Jan Kyrsting, Eva Damgaard

Imod medlemsforslaget stemte: Winnie Lundgreen, Rene Viborg, Käte Hommelgaard, Randi Sørensen, Lasse Rossen, Ole Pedersen, Svend-Aage-Sørensen, Ole Melgaard, Ib Wendrup, Carsten Sahl-Mortensen

Følgende undlod at stemme: Steen Olesen, Bruno Jacobsen

Dermed blev medlemsforslaget forkastet og det vil fortsat være mulighed for medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg at søge it-refusion med op til kr. 175 pr måned.

 

 

Til top