Mødedato: 25.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Speed Dating på Amager

Frivilligcenter Amager søger støtte til projekt Speed Dating på Amager, der er udskudt fra efteråret 2015.

Indstilling

SOSU-arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr.10.500.

Problemstilling

På vegne af Frivilligcenter Amager har Teddy Sidelmann Rasmussen søgt om kr. 10.500 i støtte til Speeddating på Amager. Formålet med projektet er at skabe ny udvikling i foreningslivet på Amager gennem partnerskaber med lokale virksomheder, samt at skabe mere lokalt og socialt engagement hos virksomhederne. Projektet finder sted fra april til august 2016.

Lokaludvalget bevilgede den 27. august 2015 kr. 10.500 i støtte til projektet. Ansøger blev imidlertid nødsaget til at aflyse projektet grundet for få tilmeldte virksomheder. Indeværende ansøgning er uændret – bortset fra datoer.     

Der holdes dels en workshop hvor et kommunikationsbureau klæder foreningerne på til mødet med virksomhederne, dels selve Speed Dating arrangementet, hvor virksomheder og foreninger hver især møder 6-7 mulige partnere. Efter arrangementet følger Frivilligcenter Amager op på match og aftaler – og tilbyder hjælp, hvis der er behov for dét. Alle aktiviteter foregår i foreningshuset på Sundholmsvej 8. Ansøger samarbejder med forsikringsvirksomheden Skandia og Arbejdernes Landsbank. Begge virksomheder indgår i planlægning og udførelse af arrangementet. 

Det samlede budget er på kr. 54.000. Der søges kr. 10.500 fra hvert af de to lokaludvalg. De resterende kr. 33.000 er egen- og medfinansiering fra ansøger og samarbejdspartnerne.

Løsning

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.500. Der ingen ændringer af projektet ift. den bevilling der blev givet i efteråret 2015.

Økonomi

Der er søgt om kr. 10.500 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.500.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der ydes støtte med kr. 10.500 til projektet.
Til top