Mødedato: 25.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Bigbandvokaljazz med indledende foredrag

Mads Pagsberg søger støtte til to koncerter inkl. foredrag.

Indstilling

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager, om projektet skal støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.000

Problemstilling

På vegne af orkestret The BigBand and The Vocals har Mads Pagsberg søgt om kr. 10.000 i støtte til afvikling af to koncerter med indledende foredrag. Koncerterne holdes i Islands Brygges kulturhus den 21.3. og 19.9. og er for alle musikinteresserede børn og voksne fra Amager. Der forventes 40-60 deltagere pr. foredrag.

Målet med projektet er at fremme dialogen imellem kultur, borger og uddannelse, og styrke netværket imellem musikinstitutioner i Københavns lokalområder. Forud for de lokale koncerter vil orkestret sende noder og lyd til interesserede elever, studerende og borgere. Arrangementet består af en halv times introduktion til koncerten inden koncertstart, hvor publikum møder dirigent, komponister, solister og får et nært indblik i The BigBands virke og kunstneriske ambition. Der er planer om 10 koncerter i lokalområderne i København i 2016. Koncerterne er åbne for alle borgere. For publikum der ikke deltager i foredraget tages der entre. Ansøger ønsker at foredraget skal være et gratis tilbud til eleverne, deres undervisere og borgere.

Det samlede budget pr. koncert er kr. 30.000. Indtægter pr. koncert udgør kr. 20.000. Amager Vest Lokaludvalg har støttet med kr. 10.000 i 2016 og har forslået at Lokaludvalg Øst også søges om støtte, så tilbuddet igen bliver for alle amagerborgere.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager, om projektet skal støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.000.

Arbejdsgruppen blev på sit møde ikke enige om en indstilling. Nogle medlemmer mener at projektet skal støttes med kr. 10.000 da det er et spændende tilbud til musikinteresserede I bydelen. Andre mener, at projektet ikke skal tildeles støtte, da det ikke er tilstrækkeligt netværksskabende og ikke er lokalt forankret.

Økonomi

Der er søgt om kr. 10.000 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at lokaludvalget tager stilling til, om der skal bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.000 eller om der ikke skal tildeles støtte til projektet.

 

Beslutning

Der blev fremsat ændringsforslag til indstillingen idet det blev foreslået at undlade at yde projektet støtte:

For forslaget om at undlade at yde projektet støtte stemte: Per Lönn-Christensen, Nicki Brøchner, Steen Olesen, Svend-Aage-Sørensen, Winnie Lundgreen

Imod ændringsforslaget stemte: Carsten Sahl-Mortensen, Karl Vogt-Nielsen, Iben Lindemark, Rene Viborg, Sten Lykkebo, Käte Hommelgaard, Randi Sørensen, Jan Kyrsting, Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ole Melgaard, Ole Pedersen.

Følgende undlod at stemme: Bruno Jacobsen, Ib Wendrup

Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Der ydes støtte med 10.000 kr af 2016 puljemidlerne til projektet.

Til top