Mødedato: 24.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Oplæg af Center for Byudvikling om proces for Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orientering fra Center for Byudvikling om proces for Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024 til efterretning

Problemstilling

Center for Byudvikling vil give lokaludvalget en orientering om den kommende proces for Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024. I forbindelse med orienteringen vil Center for Byudvikling gerne have en dialog med Amager Øst Lokaludvalg om, hvilke temaer, der fylder i bydelen. 

Kommuneplanen er den overordnede plan for byens fysiske udvikling, som regulerer udviklingen i København de næste 12 år. Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en kommuneplan hver fjerde år.

Kommuneplanstrategien er Borgerrepræsentationens politiske strategi for den fysiske udvikling af kommunen. Borgerrepræsentationen skal inden for den første halvdel af perioden vedtage kommuneplanstrategien. Det vil sige inden udgangen af 2023. 

Foruden at fastlægge den strategiske retning for byens udvikling skal Kommuneplanstrategi 2023 beskrive, hvordan kommuneplanen ønskes revideret. Kommuneplanstrategien 2023 skal således virke som en arbejdsplan for Kommuneplan 2024.

Læs mere om den kommende proces for Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024 i indstillingen til Økonomiudvalgets møde den 29.3.2022 her: Proces- og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) 

Se særligt Bilag 1 Oplæg fra Økonomiudvalgets temadrøftelse den 30. august 2022 med undersøgelsen "Bedre byer" og borgerinddragelsesspor i forbindelse med kommuneplanstrategi og kommuneplan.

Københavns Kommunes Kommuneplan fra 2019 kan læses her: https://kp19.kk.dk/

Løsning

Lokaludvalget tager oplæg vedr. Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024 til efterretning. 

Beslutning

Lokaludvalget tog oplægget til efterretning og gav input til Center for Byudvikling.
Til top