Mødedato: 24.10.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: Afsættelse af midler til fernisering på Sundby Kirkegård

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

at der afsættes 3.000 kr. af 2024-puljemidlerne til fernisering på Sundby Kirkegård

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg skal beslutte, om der skal afsættes 3.000 kr. af 2024-puljemidlerne til fernisering på Sundby Kirkegård d. 22. november 2024. 

Amager Øst Lokaludvalg besluttede i februar 2024 at afsætte 50.275 kr. til realisering af kunstprojekt på Sundby Kirkegård. Projektet finansieres derudover med økonomi fra Områdefornyelsen Sundby og Stadens Forskønnelse. Kunstværkerne udføres af kunstneren Oskar Koliander. 

Arbejdsgruppen i Amager Øst Lokaludvalg har påtaget sig opgaven at stå for ferniseringen ifm. åbningen af værkerne på kirkegården.

Områdefornyelsen Sundby har i løbet af 2023 i samspil med interesserede borgere og under overskriften "Eftertænksomhedens Oase" givet arealet på kirkegården et løft med mere indbydende indgangspartier, flere opholdsmuligheder, øget beplantning og en ny, sammenhængende sti rundt i udkanten af kirkegården.

I den forbindelse er der formuleret en kunstprojekt i samarbejde med kunstneren Oskar Koliander.

Løsning

Der afsættes 3.000 kr. af 2024-puljemidlerne. 

Økonomi

Der afsættes 3.000 kr. af 2024-puljemidlerne. 

Videre proces

Arbejdsgruppen og sekretariatet fortsætter planlægningen af ferniseringen. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top