Mødedato: 24.10.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af puljemidler: Annonce i særnummer af Amager Bladet

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget afsætter 12.500 kr. af 2019-puljemidlerne til annoncering i Amager Bladets særnummer uge 46.

Problemstilling

Amager Bladet udgiver i uge 46 et særnummer "Alt om Amager". Avisens hovedfokus er redaktionelt og annoncemæssigt at ramme de tusindvis af tilflyttere til Amager gennem de sidste 10 år. Avisen vil foruden at blive omdelt fysisk også få synlighed på Amager Bladets sociale medier og på www.minby.dk/amager

Særavisen ”Alt om Amager” husstandsomdeles sammen med Amager Bladet tirsdag den 12. november 2019 til 69.500 husstande på hele øen. Deadline for booking er onsdag d. 30. oktober.

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg køber en helsides annonce i særnummeret. Annoncen skal være visuelt fængende og være synlighedsskabende i forhold til:

  • Hvem er Amager Øst Lokaludvalg
  • Hvad kan Amager Øst Lokaludvalg gøre for dig
  • Hvordan kan du bidrage
  • Søg lokaludvalgets pulje

Desuden foreslås det at fremsende en række artikler til avisen, som kan synliggøre lokaludvalgets igangværende arbejde.

Formandskabet foreslår flg. artikler:

  • Trafikudfordringer
  • Kommuneplan 2019
  • Sundhedsfestival
  • Klima- og demokratifestival
  • Kunst på Amagerbrogade
  • Stiforbindelser langs kysten
  • Kløvermarken/idræt
  • Ama'røsten

Økonomi

Der afsættes 12.500 kr. af 2019-puljemidlerne.

Videre proces

De lokaludvalgsmedlemmer der ønsker at byde ind med artikler, opfordres til at melde sig.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Der afsættes 12.500 kr. af 2019-puljemidlerne.

Artikler/indlæg til avisen sendes til sekretariatet/Frida.

Til top