Mødedato: 24.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Prags Boulevard 43, Salen

Borgerbesøg og -henvendelser

Beslutning

Fraværende med afbud:
Steen Olesen
Casper Mortensen
Rune Solvang

Martin Hein ankom til mødet kl.18.46 under behandlingen af punkt 1.
Jens William Grav ankom til mødet kl.19.35 under behandlingen af punkt 13.

Inhabilitet:
Randi Sørensen erklærede sig inhabil under behandlingen af dagsordenpunkt 5 og forlod salen.

Kunstnertruppen "Burning Soup" var spontant mødt frem og præsenterede deres planer om afholdelse af en 4 dages kunstfestival der løber af stablen i PB43 medio juni 2014. Truppen blev tilbudt at deltage i det møde som bydelens kulturliv iøvrigt er blevet enige om at afholde (en udløber af inspirationsmødet for foreninger og projektmagere, afholdt i Kvarterhuset d.2. oktober 2013). Randi har givet truppen kontaktoplysninger.

En borger var mødt frem for at udtrykke sit ønske om at indgå i Lokaludvalgets arbejde. Tovholderen for Miljø & Plan-arbejdsgruppen, Lasse Rossen gik i dialog med borgeren og udvekslede kontaktoplysninger.

Der var ikke andre borgere fremmødt.

Til top