Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Overtagelse af projekt "Forbygning til Sundbyøsterhal 1"

Indstilling

Formanden for Amager øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget beslutter at overtage det videre arbejde med udvikling af projekt indgangsbygning til Sundbyøsterhal 1. 

Problemstilling

I regi af Områdefornyelsen Sundby er der udarbejdet et skitseforslag for en indgangsbygning til Sundbyøsterhal 1. 

Styregruppen for Områdefornyelsen Sundby har i marts 2021 besluttet, at det videre arbejde med projektet overdrages til Amager Øst Lokaludvalg. Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til formålet, som vil videreudvikle projektet i tæt dialog med Områdefornyelsen Sundby. 

På BIFUK-arbejdsgruppens møde i februar blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Ole Pedersen, Randi Sørensen og Frank Lambert. Lokaludvalget blev efterfølgende orienteret om arbejdsgruppen på lokaludvalgsmødet den 25. februar under punktet statusorientering.

Lokaludvalget har imidlertid ikke formelt besluttet at overtage det videre arbejde med udvikling af projektet.

Løsning

At lokaludvalget beslutter at overtage det videre arbejde med udvikling af projekt indgangsbygning til Sundbyøsterhal 1.

Arbejdsgruppen under lokaludvalget skal arbejde videre med planerne for indgangsbygningen til Sundbyøster Hal 1 og lægge strategier for, hvordan projektet kan fremmes. Gruppen sikrer samarbejde og dialog med relevante aktører, med fokus på at tænke plads og indgangsbygning sammen i den videre proces. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Der indkaldes til møde i august for relevante lokale aktører, hvor Svendborg Architects vil præsentere skitseprojektet og den videre proces aftales.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Til top