Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Figurer fra Havet

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag til ”Figurer fra havet”

Problemstilling

Signe Gravlund Thomsen har på vegne af Teater Jack søgt om 25.000 kr. i støtte til ”Figurer fra havet”.

To lørdage vil Teater Jack optræde med forestillingen Figurer fra havet i Amager Strandpark. Tre performere (heraf to på tre meter høje stylter) vil med udgangspunkt i et tema om havet give publikum en oplevelse. Teater Jack har 20 års erfaring i Danmark og udland med gadeteater. Tematikkerne for forestillingerne er havet, mystik, bæredygtighed, og møder mellem mennesker og natur. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 27.400 kr.

Ansøger fik i marts 2021 tildelt 5.000 kr. i støtte fra Kvikpuljen til "Styltepatruljen besøger Amager Øst". 

Egenfinansiering består af materialer og kostumer samt forplejning fra Kajakhotellet og Cafe Baaden (2.000 kr.). 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet får afslag.

Begrundelse: Der er ingen samarbejdspartnere og projektet er ikke netværksdannende. Projektet fremstår desuden ikke gennemarbejdet og er honorartungt.

Et mindretal ønsker at støtte projektet.

Økonomi

Der er søgt om 25.000 kr. af 2021-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der gives afslag.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 10. august.

 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med 10.000 kr.

Lokaludvalget stemte om forslaget.

For stemte: Lasse Rossen, Bente Lildballe, Rune Solvang, Rasmus Steenberger.

Imod stemte: Jens William Grav, Frank Lambert, Rene Steinvig, Marianne Moegreen, Nanna Tofte, Hanne Kusiak,  Jørgen Mark Petersen, Martin Hein, Ole Meldgaard, Keith Gray, Käte Hommelgaard, Ane Jette Thomsen, Anne Duus, Nicki Wassmann Brøchner, Randi Sørensen, Ole Pedersen. 

Ingen undlod at stemme.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Indstilling blev derefter vedtaget uden afstemning. Projektet støttes ikke.

Til top