Udpegning af repræsentanter til møde vedr. havnetunnel
Indstilling
Formanden indstiller
1. at Amager Øst Lokaludvalg udpeger formanden, tovholderen for Miljø og plan arbejdsgruppen samt to øvrige repræsentanter til at deltage i midtvejsmøde vedr. østlig ringvej.
Problemstilling
Københavns Kommune deltager i en forundersøgelse af østlig ringvej (havnetunnel). Forundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Staten, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab. I vedlagte bilag kan læses en orientering til Økonomiudvalget i Københavns Kommune vedr. igangsættelse af forundersøgelsen.
Økonomiforvaltningens Center for Byudvikling vil gerne invitere de berørte Lokaludvalg (Amager Øst, Amager Vest, Indre By/Christianshavn samt Østerbro) til et midtvejs informations- og dialogmøde. Her vil forvaltningen orientere om den igangværende forundersøgelse, og det vil være muligt for de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer at give input ifm. undersøgelsen.
Der kan kun deltage tre-fire medlemmer fra hvert lokaludvalg. De udpegede deltagere skal være opmærksomme på, at de på mødet repræsenterer hele lokaludvalget og ikke deres personlige interesser.
Løsning
At lokaludvalget udpeger formanden, tovholderen for Miljø og plan arbejdsgruppen samt to øvrige repræsentanter til at deltage i midtvejsmøde vedr. østlig ringvej.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Mødet finder sted medio juni.
Beslutning
Invitationen til mødet angiver, at der kun tilmeldes tre personer.
Der blev stillet forslag om at formanden deltager, og at de øvrige deltagere afgøres ved skriftlig afstemning.
Lokaludvalget stemte om, hvorvidt formanden skal deltage i mødet.
For at formanden deltager i mødet stemte: Frank Lambert, Karl Vogt Nielsen, Bo Jensen, Ib Wendrup, Rasmus Steenberger, Rikke Lauritsen, Iben Lindemark, Tom Christensen, Martin Hein, Nanna Tofte, Trine Hertz, Joan Antonsen, Benthe Isborg, Randi Sørensen, Maj Tellefsen, Susanne Møller, Keith Gray, Ole Meldgaard, Ole Pedersen.
Imod at formanden deltager i mødet stemte: Nicki Wassmann Brøchner, Jens William Grav.
Ingen undlod at stemme.
Dermed var der flertal for, at formanden deltager i mødet.
Flg. personer tilkendegav at de ønskede at deltage i mødet: Karl Vogt-Nielsen, Ib Wendrup, Rasmus Steenberger, Lasse Rossen og Susanne Møller. Dernæst blev det ved skriftlig afstemning afgjort at flg. personer deltager: Rasmus Steenberger (14 stemmer) og Susanne Møller (10 stemmer).
De øvrige indmeldes som suppleanter i rækkefølge efter antal af stemmer: Lasse Rossen (9 stemmer), Karl Vogt-Nielsen (3 stemmer) og Ib Wendrup ( 1 stemme).