Mødedato: 24.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Copenhagen World Music Festival – Ama’r er med

Copenhagen World Music Festival søger støtte til Copenhagen World Music Festival – Ama’r er med.

Indstilling og beslutning

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet.

Problemstilling

Copenhagen World Music Festival søgte den 24. marts 2014 om kr. 50.000 i støtte til Copenhagen World Music Festival - Ama'r er med. Arrangøreren ønsker at introducere bydelens børn og unge for musikkens mangfoldighed, og gennem kulturelle oplevelser skabe interesse for andre kulturer. Arrangøreren ønsker ligeledes med arrangementet at gøre resten af København og ”Festival Danmark” opmærksom på at også Amager har et livligt kulturliv, og det ikke er alt der foregår i city eller på Vesterbro.
Arrangementet foregår i Beta / Amager Kulturpunkt den 4-6 september 2014. Målgruppen er Børn og unge på Amager og i resten af byen. Det forventede deltagerantal er 200.
Projektets samarbejdspartnere er: Amager Bio, Verdensklubben, Børnekulturhuset Ama’r, Rytmisk Musikkonservatorium, Musikøen Amager.

Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på kr. 70.000. Der søges om støtte til musikerhonorar, indkvartering af udenlandske musikere, transport og forplejning. Ansøger medfinansierer projektet med kr. 20.000.
Der er søgt støtte hos Amager Vest Lokaludvalg, men til andre aktiviteter. I alt er der søgt for kr. 100.000 hos de to lokaludvalg. 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Det er fint at ville introducere børn og unge til musikkens mangfoldighed. Vi finder dog ikke projektet tilstrækkeligt netværks- og dialogskabende, og så desuden gerne en større medfinansiering, idet Amager Øst Lokaludvalg ansøges om støtte til 70 % af budgettet.

Økonomi

Der er ansøgt om kr. 50.000 af 2014-puljemidlerne.
BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Beslutning

Der blev stillet spørgsmål til, hvem der er kontaktperson på ansøgningen. Sekretariatet kunne oplyse at kontaktpersonen hedder Annette Bellaoui.
Arbejdsgruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning. Der tildeles således ingen støtte til projektet. 
Til top