Mødedato: 24.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler april 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2014 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.466.000 i puljemidler til brug for netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 12. december 2013 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2014;

 1. Tilskud til Miljøpunktet  600.000
 2. Borgerinddragelsespuljen  50.000
 3. Ama'røsten udgivelse i 2014  280.000
 4. Puljemidler til ekst.+int. ans., 1. halvår 2014  998.400
 4. Puljemidler til ekst.+int. ans., 2. halvår 2014  537.600

Til og med februar 2014 LU-mødet er der bevilget kr. 432.275 af de 1.536.000 kr., der er afsat til puljemiddelansøgninger i 2014 (svarende til 28 % af de i budgettet afsatte midler til puljemiddelansøgninger). Grundet konstituering af det ny lokaludvalg blev der ikke uddelt puljemidler på LU-mødet i marts. Siden sidste LU-møde er der afsat kr. 10.732 fra borgerinddragelsespuljen til borgermødet vedr. Lergravsvej.
Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler april 2014" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2014. 

Til dette udvalgsmøde er der af 2014-puljemidlerne ansøgt om kr. 632.864 til 21 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt kr. 219.876.

Tabellen "disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2014.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Det blev bemærket, at lokaludvalget påny skal tages stilling til, om der skal afsættes midler til socialpuljen.
Med denne bemærkning blev status på puljemidlerne taget til efterretning.
Til top