Mødedato: 24.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Oplæg og drøftelse vedr. kommuneplanstrategi

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

På mødet vil Marc Jørgensen fra Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune orientere om baggrunden for og indholdet af kommuneplanstrategien, som lokaludvalget har i høring netop nu, og som behandles som punkt 27 på dagsordnen.

Miljø og Plangruppen har drøftet sagen på dets møde den 9. april og har i den forbindelse fremsendt ønske om, at oplægget blandt andet berører følgende temaer af særlig relevans for Amager Øst Lokaludvalg:
  • Sikring af et varieret boligudbud
    • Hvordan vil Københavns Kommune sikre opførelsen af flere billige boliger, ungdomsboliger samt almene boliger?
    • Hvordan vil kommunen undgå opførelse af ghettoer for henholdsvis økonomisk stærke, ressourcestærke samt udsatte københavnere? 
  • Udvikling af/i ny og eksisterende by
    • Hvordan vil kommunen forbedre den eksisterende by?
    • Hvordan kan kommunen udnytte rekreative arealer samt bygninger mere fleksibelt og til flere formål?
    • Hvordan kan kommunen være med til at sikre, at investorer og grundejeres økonomiske interesser ikke vejer så tungt i udviklingen af både ny og eksisterende by?
    • Hvad er holdningen til æstetisk kvalitet i byen og hvordan indgår dette aspekt i den overordnede planlægning?
    • Hvordan vil kommunen sikre livskvalitet og frisk luft til alle københavnere i forhold til mantraet om fortætning?
    • Hvad menes er med rettidige kommunale og private investeringer - og hvad omfatter private investeringer?
  • Demokratisk byudvikling
    • Hvordan vil kommunen styrke den demokratiske byudvikling - herunder inddragelsen af borgere samt lokaludvalg?
  • Infrastruktur
    • Hvilken rolle spiller udviklingen af tværgående kollektive trafikale forbindelser, der kan forbinde de samme dele af byen som en havnetunnel vil?
    • Kunne kommunen forestille sig letbaner på Amagerbrogade?
  • Erhvervsudvikling
    • Hvorfor skal København være et vækstlokomotiv?
    • Hvordan vil kommunen understøtte butiks- og erhvervslivet i byen? (med fokus på Amagerbrogade)
    • Hvordan vil kommunen skabe plads til kreative erhverv, håndværksvirksomheder og let industri i byen? (tendensen er, at mange af disse områder i Amager Øst ændres/ønskes ændret til boligområder)
    • I Kommuneplanstrategien står der, at mulighederne for butikker over 2000 m2 undersøges - hvad vil det sige?

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Marc I Jørgensen fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune præsenterede udkast til Kommuneplanstrategien og svarede på spørgsmål fra medlemmerne af lokaludvalget.

Lokaludvalget tog præsentationen til efterretning.
Til top