Mødedato: 24.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Børnekulturhus Ama'r, Øresundsvej 8B

Intern ansøgning - midler til indledende undersøgelser i forbindelse med havnetunnel

Lokaludvalget skal tage stlling til hvorvidt der skal afsættes midler til at indhente manglende materiale (herunder statistiske kort) i forbindelse med havnetunnelen.

Tidligere beslutninger

11. oktober 2012 vedtog Borgerrepræsentationen at støtte den af Transportministeriet indstillede overordnede linjeføring for en havnetunnel (B4).

21.marts 2013 (pkt. 19) besluttede Amager Øst Lokaludvalg at: ”Miljø- og Plangruppen arbejder videre med en plan for processen omkring Havnetunnel. Øvrige lokaludvalgsmedlemmer inviteres til at deltage i arbejdet. På lokaludvalgets møde i april fremlægges foreløbig plan for proces og ansøges om eventuel økonomi til undersøgelser m.v.”

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg at:

at lokaludvalget drøfter og tager stilling til Miljø og Plan-gruppens indstilling om at afsætte et rammebeløg på op til 10.000 kr. af 2013 puljemidlerne til indledende undersøgelser i forbindelse med havnetunnel.

Problemstilling

Den 11. oktober 2012 vedtog Borgerrepræsentationen at støtte den af Transportministeriet indstillede overordnede linjeføring for en havnetunnel (B4).  Den foreslåede model er en primært boret tunnel fra Nordhavnsvej til Nordhavn, Refshaleøen, Kløverparken og Amager Fælled til Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen.

21.marts 2013 (pkt. 19) besluttede Amager Øst Lokaludvalg at Miljø- og Plangruppen arbejder videre med en plan for processen omkring Havnetunnel.
Miljø- og Plangruppen har drøftet sagen på deres møde d. 10. april og konkluderede at baggrundsmaterialet og statistikken var uklar og ikke tilstrækkelig til at skabe overblik over trafikkonsekvenserne på Amager.

Sekretariatet har erfaret at dette materiale ikke eksisterer hos Transportministeriet men vil skulle indkøbes hos deres rådgiver i sagen; Rambøll.
Miljø- og Plangruppen indstiller derfor at der afsættes et rammebeløb til dette og vil på baggrund af det tilvejebragte materiale arbejde videre med en plan for processen omkring Havnetunnel.

Løsning

at lokaludvalget drøfter og tager stilling til Miljø og Plan-gruppens indstilling om at afsætte et rammebeløg på op til 10.000 kr. af 2013 puljemidlerne til indledende undersøgelser i forbindelse med havnetunnel.

Økonomi

Der søges om et rammebeløb på op til 10.000 kr. af 2013 puljemidlerne.

Videre proces

Imødekommes indstillingen iværksætter sekretariatet snarest indkøb af de pågældende materiale og viderebringer dette til Miljø og Plan-gruppen.

Beslutning

Lokaludvalget stemte om, hvorvidt der skulle afsættes op til kr. 10.000 til yderligere materiale vedr. havnetunnel.
Imod stemte flg. 2 personer: Randi Sørensen og Jan Kyrsting.
For stemte flg. personer: Jens William Grav, Rune Solvang, Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ib Wendrup, Ove Løbner, Ole Pedersen, Ole Meldgaard og Anne Duus.
Flg. 2 personer undlod at stemme: Martin Duus og Käte Hommelgaard.
Til top