Mødedato: 24.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Børnekulturhus Ama'r, Øresundsvej 8B
Ekstern puljemiddelansøgning: Cykeldigte to go (BIFUK)
Byens Forlag søger støtte til Cykeldigte to go.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
- at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Byens Forlag på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.
Problemstilling
På vegne af Byens Forlag søgte Thomas Aagaard Skovmand den 23. marts 2013 om kr. 15.000 i støtte til Cykeldigte to go. Arrangementet afholdes den 27. maj 2013 ved hjørnet af Amagerbrogade og Amager Boulevard og består i uddeling af cykeldigte og gratis kaffe til cyklister i forbindelse med kampagnen ’Vi cykler til arbejde’ i perioden 27. – 31. maj 2013. Målgruppen er cyklister fra Amagerbro og omegn og der forventes 100-200 deltagere.
En forfatter, som står og læser op på et gadehjørne, en transportabel cykel-kaffebar, som deler gratis kaffe ud, og en samling digte, der er skrevet specielt til lejligheden klar til at blive hæftet på hver en cykel, som måtte holde tilbage for rødt. Disse ting udgør opskriften på det skulderklap, som mange cyklende københavnere fortjener at få i løbet af maj måned i år.
Alle cyklister, som stopper op i det pågældende kryds, får mulighed for at få et digt monteret på deres cykelstyr, som de så vil kunne læse, næste gang de holder for rødt. Digtet omhandler netop cyklen og det at cykle rundt i byen, og så er det oven i købet skrevet af en forfatter, der tilhører den bydel, man befinder sig i. Som en ekstra feature vil forfatteren være til stede for at læse op af sine bidrag og for at give de forbipasserende en anderledes, men behagelig start eller afslutning på dagen.
Der er ingen egen- eller medfinansiering.
BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 9. april 2013 og indstiller til afslag. Vi synes det er et spændende projekt, men da ansøger er et privat forlag, falder det uden for lokaludvalgets støttekriterier, punkt 1: ”Puljen støtter kun almennyttige, non-profit-aktiviteter”.

Hvilken forfatter, der skal skrive digtene, er endnu ikke afgjort. Ansøger oplyser i en mail til sekretariatet at Byens Forlag vil tage kontakt til en forfatter fra området i eller omkring Amagerbro, som kunne have lyst til at skrive nogle digte til lejligheden og som gerne vil deltage i selve arrangementet.
Ansøger har kontaktet Dansk Cyklistforbund, som har udtrykt deres sympati for projektet. De er dog ikke direkte involveret i udformning og afvikling.Der er ingen egen- eller medfinansiering.
BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 9. april 2013 og indstiller til afslag. Vi synes det er et spændende projekt, men da ansøger er et privat forlag, falder det uden for lokaludvalgets støttekriterier, punkt 1: ”Puljen støtter kun almennyttige, non-profit-aktiviteter”.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Byens Forlag på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.
Økonomi
Der er søgt om kr. 15.000 af 2013-puljemidlerne.
Beslutning
Lokaludvalget finder ikke projektet netværksopbyggende. Der er ingen lokale samarbejdspartnere og ingen egenfinansiering. Med disse tilføjelser blev arbejdsgruppens indstilling vedtaget uden afstemning. Projektet tildeles således ingen støtte.